KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

kunde aabnes, og i andre va r der sat Pumper. De Brønde, der va r i Brug,

var alle aabne som fra Arilds Tid; men mange af dem var brøstfældige

og trængte til Rensning. Da Byen og Borgerskabet imidlertid havde store

Udgifter baade til Brønde og nye Poster paa Gammeltorv, ansøgte man

Kongen om a t faa ophævet den Bøde paa 500 Rdlr., der var fastsa t for

hver tilkaste t Brønd, der ikke inden kort Tid a tt e r var sat i brugbar

Stand.

I 1682 fortæller Københavns daværende Præsident Pete r Hansen Re-

sen, a t der var 32 „publique“ Brønde i København. F ra om tren t samme

T idspunk t begynder vi a t faa Rede paa Antallet af Hovedstadens

Brønde, og det viser sig, a t de ikke alle har været lige godt svarende til

deres Formaal. En lille Oversigt vil vise de tte :

I 1679 var der 428 brugelige og 227 ubrugelige Brønde,

i 1681 „ „ 503

118

i 1727 „ „ 643

yy '

i 1732 „ „ 434

121

i 1750 „ „ 505

i 1793 „

0 5

i 1805 „ „ 411

i 1825 „ „ 431 vandholdige, 28, der kunde blive vandholdige

Den ovenfor omtalte Præsident Resen ha r for 1681 (den 18. Maj) nogle

andre Tal, nemlig 497 brugbare og 126 ubrugelige Brønde, og for 1682

(den 22. April) oplyser han, a t der va r 487 brugbare Brønde, og 181, der

vel i Øjeblikket var ubrugelige, men dog kunde sættes i b rugbar Stand,

medens 45 va r aldeles ubrugelige. Andensteds meddeles, a t der i Køben

havn i 1769 i alt fandtes 506 Brønde, nemlig 455 med godt Vand og 51

med daarligt Vand; disse sidste mente man dog kunde blive brugelige,

hvis de blev oprenset og istandsa t; samme Aar angives Antallet af Huse

og Gaarde til a t være 3581; der har altsaa været en Brønd for hver 7

Beboelsesbygninger33).

Allerede i det 16. Aarhundrede havde København dog foruden Brøn

dene ogsaa faaet en Vandforsyning af en anden Art, kunstig Tilførsel