![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0550.jpg)
og hans Enkes Dødsbo. Ved et gensidigt Testamente havde Gotfred
Fuchs og Birgitte Nielsdatter bestemt, a t af deres Efterladenskaber
skulde den ene Halvdel tilfalde Per Bjørn Clausen Langsted, der var
Sognepræst paa Fyn, medens den anden Halvdel skulde overgives til de
fattige. Ved Skiftets Afslutning den 18. August 1729 viste Boet sig imid
lertid a t være insolvent, saa der in te t blev til Arvingerne.
Eftertidens Dom om Fuchs var meget rosende: „Denne Gotfred Fuchs
saas siden i mange forefaldende Lejligheder, a t have været en meget
vittig, hurtig og ypperlig Mand i sin Videnskab og sit Embede, hvilket
han længe forestod, og bragte ved lang Forfarenhed Brandvæsenets Ind
retning til den Fuldkommenhedsgrad, a t Kendere maa tte tilstaa, der
fandtes i ganske Europa faa Stæder, som lignede, og ingen som overgik
København i saa Henseende til bemeldte Anstalter.“ 2)
III. JOACHIM DANIEL PRE ISLER (1723—48)
J o a c h im D a n i e l P r e i s l e r
var født i Dresden den 28. November 1680.
Efter a t han havde været Sprøjtemester i Gliickstadt, blev han den 18.
Marts 1715 udnævn t til Hofklejnsmed i København. E t Aars Tid var
han første Overbrandmester ved Københavns Brandvæsen. Den 19. Maj
1719 ansatte Kongen Preisler som 2. Vicebranddirektør i København
„ved de 10 Vores Sprøjter“ ; han skulde tillige have Opsyn med de
Sprøjter til Landet, som Kongen agtede a t lade forfærdige; Preislers
aarlige Løn skulde være 200 Rdlr. af Brandkassen.
Da Preisler blev 2. Vicebranddirektør, havde han allerede i nogle Aar
været gift med Anna, f. Zimmermann. Hvornaar de har indgaaet Æg te
skab vides ikke; men i et Testamente, de oprettede den 27. August
1719, og som fik kgl. Konfirmation den 29. August 1732, udtalte Preisler
og hans Hustru bl. a., at de „efter Guds uransagelige Raad og gode
Forsyn er samlede udi et kærligt og fornøjeligt Ægteskab, som vi nogle
Aar har kontinueret, og hvis Børn, som vi imidlertid herved sammen
avlede, er alt salig i Herren hensovet, saa vi ikke paa enten af Siderne
533