Previous Page  550 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 550 / 702 Next Page
Page Background

og hans Enkes Dødsbo. Ved et gensidigt Testamente havde Gotfred

Fuchs og Birgitte Nielsdatter bestemt, a t af deres Efterladenskaber

skulde den ene Halvdel tilfalde Per Bjørn Clausen Langsted, der var

Sognepræst paa Fyn, medens den anden Halvdel skulde overgives til de

fattige. Ved Skiftets Afslutning den 18. August 1729 viste Boet sig imid­

lertid a t være insolvent, saa der in te t blev til Arvingerne.

Eftertidens Dom om Fuchs var meget rosende: „Denne Gotfred Fuchs

saas siden i mange forefaldende Lejligheder, a t have været en meget

vittig, hurtig og ypperlig Mand i sin Videnskab og sit Embede, hvilket

han længe forestod, og bragte ved lang Forfarenhed Brandvæsenets Ind ­

retning til den Fuldkommenhedsgrad, a t Kendere maa tte tilstaa, der

fandtes i ganske Europa faa Stæder, som lignede, og ingen som overgik

København i saa Henseende til bemeldte Anstalter.“ 2)

III. JOACHIM DANIEL PRE ISLER (1723—48)

J o a c h im D a n i e l P r e i s l e r

var født i Dresden den 28. November 1680.

Efter a t han havde været Sprøjtemester i Gliickstadt, blev han den 18.

Marts 1715 udnævn t til Hofklejnsmed i København. E t Aars Tid var

han første Overbrandmester ved Københavns Brandvæsen. Den 19. Maj

1719 ansatte Kongen Preisler som 2. Vicebranddirektør i København

„ved de 10 Vores Sprøjter“ ; han skulde tillige have Opsyn med de

Sprøjter til Landet, som Kongen agtede a t lade forfærdige; Preislers

aarlige Løn skulde være 200 Rdlr. af Brandkassen.

Da Preisler blev 2. Vicebranddirektør, havde han allerede i nogle Aar

været gift med Anna, f. Zimmermann. Hvornaar de har indgaaet Æg te ­

skab vides ikke; men i et Testamente, de oprettede den 27. August

1719, og som fik kgl. Konfirmation den 29. August 1732, udtalte Preisler

og hans Hustru bl. a., at de „efter Guds uransagelige Raad og gode

Forsyn er samlede udi et kærligt og fornøjeligt Ægteskab, som vi nogle

Aar har kontinueret, og hvis Børn, som vi imidlertid herved sammen­

avlede, er alt salig i Herren hensovet, saa vi ikke paa enten af Siderne

533