KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

opgaven blev udsat i 1769. 1. Præmie tilfaldt W. J. G. Karsten i Biitzow, og hans Af

handling findes offentliggjort i et af ham selv i Greifswald 1773 udgivet Værk. Karsten’s

Afhandling, der iøvrigt for største Delen optages af mathematiske Formler og Bereg

ninger, angiver den anbefalede Sprøjte som værende en Suge- og Tryksprøjte, monteret

fast paa en firehjulet Vogn med underløbende Forvogn (jfr. kgl. Bibi.’s Katalog 27,

Nr. 369). — Branddirektør Volmeister skriver (i C. Pontoppidan: „Journal om Brand-

og Vandvæsenets Sager“, Kbh. 1796, 59 flg.): „I Aaret l771 blev der af det kongelige

danske Videnskabernes Selskab udsat Præmier for den fordelagtigste Maade at indrette

en Sprøjte paa, i hvilken Anledning Professor Carsten erholdt den første Præmie. Jeg

tænkte, det var en Skam for København, naar de ikke gjorde en Prøvesprøjte efter Pro

fessor Carsten’s Prisskrift, efter hvilket Prisskrift jeg paa min egen Bekostning forfær

digede en Sprøjte i Tanke dermed at gøre Staden og Landet en vigtig Tjeneste, hvilket

og var sket, hvis ikke Misundelse og Misgunst med deres Kabale havde gjort mig Hin

dring derudi.“ Derefter følger en detaljeret Beskrivelse af forskellige Forbedringer ved

hans Sprøjter, hvoraf bl. a. kan anføres, at den kunde give mere Vand paa Grund af

større Aabninger i Knærør og Mundstykker; det oplyses, at den første Sprøjte efter Kar

sten’s Anvisninger blev solgt til det vestindiske Kompagni. Volmeister fortæller iøvrigt,

at han havde leveret 4 Sprøjter af den nye Konstruktion, hver med 50 Alen Læder-

slange delt i 4 Stykker; deraf kom en Sprøjte til Palæet i Roskilde, en til Kronborg,

en til Hørsholm og en til „Stuttmesteren“ paa Frederiksborg. Ved at indføre disse Sprøjter

vilde man efter Volmeisters Mening sikkert kunde spare 1/3 af det Mandskab, man hidtil

havde benyttet ved hver Sprøjte, „ej at tale om, at Landet foruden den store Fordel

havde Berømmelse og Ære af, naar man her havde de bedste Sprøjter, som hidtil var

opfundne“. —

30)

Sjæll. Tegn. 1773, 111, Nr. 291; 249, Nr. 719. — I den indsendte An

søgning oplyste Boye Junge, at han havde tjent Brandkompagniet siden 1720 og i Løbet

af 28 Aar var gaaet gennem alle Grader indtil Brandkaptajn, i hvilken Tid han ikke

havde nydt noget som helst Vederlag for sin Tjeneste, da han, der først var Lejer og

senere byggede sig en Ejendom paa en afbrændt Plads, af disse Grunde ikke havde faaet

Del i den Indkvarteringsfrihed, der ellers tilkom Brandfolkene. 1748-1755 var han Vice-

branddirektør med 300 Rdlr. i aarlig Løn; „to Aar efter“ tog hans Øjne Skade ved en

Brand i Farvergade og Raadhusstræde; om denne Brand oplyser Nyegaards Optegnelser

(i Brandordningen af 1749, Raadstuearkivet), at den fandt Sted Natten mellem den 16.

og 17. Oktober 1749; den udbrød i en Madam Lynges Hus og fortærede hele den ene

Side af Raadhusstræde. Med sine Øjnes Sygdom som Motivering havde Boye Junge da

søgt sin Afsked, men var i Stedet blevet udnævnt til Vicebrandmajor, for hvilken Titel

han maatte betale 18 Rdlr. om Aaret i Rangskat. Ved Branden i det Schack’ske Palæ

faldt han ned og paadrog sig yderligere Øjenbeskadigelse, hvorefter han paa ny søgte

sin Afsked, som blev ham bevilget den 2. Maj 1755. —

31)

General-Krigs-Kommissariats-

Kollegiets refererede Sager 1774 af 30/3, Bogstav i. —

32)

Brandmajorens Kopibog 1774.

620