199 / 233
191
Folket en dyb Respekt for højere videnskabelig
Dannelse, som aldrig vil udslettes,
hv.ormeget man
end fra en vis Side vil lægge den for Had; der har
fra Arilds Tid i Danmark været en livlig Syssel
med boglige Kunster, der ingensinde vil uddø, hvor
mange Lemmer der end skilles fra Statslegemet;
der er henlagt til Kjøbenhavns Universitet særdeles
rige Midler til Videnskabens Fremme, baadeiPenge
og i Samlinger, som dog vel ingen Tid vil være
barbarisk nok til ganske at berøve det, om ogsaa
hvert Aar bringer ny Trusel
0111
deres Formind
skelse. Heller ikke i den her omhandlede Periode
stod Videnskabens Studium paa noget ringe Sta-^
dium hverken i Landet eller i Hovedstaden, men
dog allermindst ved vort Universitet, der vel kunde
hævde sin Plads blandt Europas andre Højskoler.
En Række Mænd som Madvig, A. S.-Ørsted, H. C.
ørsted, Clausen, Martensen, 0 . Bang, I. F. Schouw,
Øhlenschlæger og mange Flere maatte kaste en
herlig GJands over ethvert Videnskabens Tempel.
Ved en Skildring af »Livet« i Kjøbenliavn ville imid
lertid hverken selve disse fremragende Mænd eller
det af dem repræsenterede Universitet i begges mere
indenfor visse Grændser i sig selv afsluttede Virk
somhed saa meget blive Gjenstand for nogen sær
lig Betragtning, som ¿le til Universitetet knyttede
og under hine Mænds Vejledning studerende Yng
linge. Flvor der er Tale om »Liv«, maa der ogsaa
tales
0111
Studenter, navnlig da i en Universitetsby,