201 / 233
193
følge med Tiden aldrig tør slippe den boglige Sys
sel, saa var Forholdet maaske med en enkelt Und
tagelse noget anderledes i den os saa nær liggende
Tid, vi her tænke paa. Der var dengang ingen ret
Fart i det hele Liv: man førte den gammeldags
Butikshandel og lavede enhver Ting i de gammel
dags Former, man dyrkede Ageren og behandlede
dens Produkter og afleverede disse til Kjobmanden
ganske i den tilvante Stil; man lod offentlige og
private Haver skjotte sig nogenlunde selv; Farma
ceuten frygtede ingen Konkurrence af Materialisten
og denne tænkte aldrig paa at blive Urtekræmmer
og Delikatessehandler; Polytechnikeren havde intet
Andet at gjore end at gribe til Smedehaandværket
eller en anden Haandtering. Under saadanne For
hold føltes ingen Trang til literær Syssel og der
var ingen lettilgængelige Midler til at erhverve en
almindelig videnskabelig eller speciel Fag-Dannelse.
Man opdroges til alle Livets praktiske Stillinger i
hojst tarvelige Skoler og nøjedes ofte siden i Livet
med de Kundskaber, man havde erhvervet sig her.
Intet Under derfor, at Studenterstanden til en saa-
dan Tid følte sig noget isoleret fra de andre Klas
ser og henvist til sit eget Selskab for at fremme
de Interesser, der maatte ligge den nærmest. Stu
denterstanden var jo dengang ligesom Ihændehave
ren, ja den priviligerede Ihændehaver ei alene af
den klassiske, men næsten af al videnskabelig Dan
nelse og ligesom Bæreren af det hele aandelige Liv,