206 / 233
198
Gang deltoge i en offentlig parlamentarisk Forhand
ling med dens Debatter og Afstemninger.
Hvor
følte vi unge Fyre os hævede over Hverdagslivets
filisteragtige Trivialiteter, hvor indsugede vi med
Begjærlighed — uagtet den frygtelige Tobaksrøg -
som en Aande fra bedre Friheds-Egne, hvor villigt
underskreve vi Medlemmer af Akademikum den med
426 Underskrifter forsynede Adresse, der allerede
næste Morgen overbragtes den nye Konge, der neppe
var kommen ud af sin kongelige Seng, før han
skukle give gode Løfter om gjennemgribende For
andringer.
»Den der troer haster ikke«, siger det
gamle hellige Ord, men vi hastede rigtignok grumme
meget, og da Tiden i 1840 endnu ikke var moden
til saaledes som i 1848 at sætte alle Ting paa Ho
vedet i en Haandevending, ja saa bleve vi meget
utaalmodige og sluttede os ivrigt til Oppositionen
mod den Konge, af hvem vi i vor barnlige Ufor
stand havde ventet langt mere, end han nogensinde
ifølge sin Tidsaand og sine Omgivelser kunde give
os „strax i øjeblikket.
Hin Tids Friheds- og Oppositions-Aand, der
saa naturligt fæstede •Bo i den unge Studenterstand,
fik et livligt Udtryk i dens Samtaler og Debatter,
Viser og Taler ved dens Gilder og Forsamlinger, og
da .ogsaa i Studenterkomedien, som netop dengang
fødtes og i kort Tid naaede sin Giandsperiode ved
de to Mestere: Poul Rytter og Jens Kristrup. Alle
Datidens Rørelser baade i det offentlige Liv i Ho