209 / 233
201
og Begyndelsen gjordes til de senere langt mere
storartede Besog i Nordens forskjellige Universitets-
stæder, ved hvilke saa mange frie baade videnska
belige og politiske Ideer udvexledes og mangt et
aandeligt Fostbroderskab blev indgaaet. Man domme
nu hvad man vil om den skandinaviske Ide; een
Ting kunne vi dog Alle let blive enige om, nemlig
den glædelige Kjendsgjerning, at den bittre hade
fulde Aand, der endnu i Trediverne herskede mel
lem Danske og Svenske, nu ganske er forsvunden,
og har maattet vige for et frisk aandeligt og ma
terielt Samkvem mellem de forskjellige Nationer,
der kun kan være til Velsignelse for alle Parter.
Herfor skal man give den nu svundne Tid den stør
ste Del af Æren, og navnlig aldrig glemme den
danske Studenterstand, der først undfangede den i
saa mange Forhold frugtbringende skandinaviske
Ide netop for en Menneskealder siden.
Der er nu talt saa meget om »Livet« i Kjø-
benhavn, at jeg næsten frygter for, at den kjære
Læser imidlertid er død af Kjedsommelighed. Hvil
ken Trøst er det da at høre, at nu er »Livet« snart
til Ende, og at der nu kun er til Slutning et Par
Ord at sige om Livets naturlige Afslutning: Døden.
Det er nemlig om hin Tids Handel og Industri,
Penge-, Bank-, Post- og Telegraf-Væsen, Blade og
Aviser, at der nu skal tales, og det træffer sig saa,