208 / 233
200
selvbevidst Opfattelse i os; derimod kunde vi snart
tilegne os de lidt afstikkende Udtryk, hvori Ideerne
i den Tid indklædtes og meddeltes.
Ord som
Metafysik og Teleologi, Negation og Mediation,
Floskler som: den subjektive Objektivitet og den
objektive Subjektivitet, absolut Substantialitet, al
substantiel Ide, Jeg’ets Identitet, uendeligt Pleroma,
det Esoteriske bagved det Exoteriske o. s. v. i det
Uendelige, vare almindelige i unge Theologers Mund
og trængte sig derfra langt videre ud i Livet.
Sætninger som: »de kosmiske Existenser ere kun
de transitoriske Accidenser«, eller: »af Endelighe
dens fuldendte Negation resulterer den absolute Evi
dens af det Uendeliges Realitet« o. s. v. o. s. v.,
der nu vilde synes os saa mystiske, kunde vi den
gang med Lethed sluge i en eneste Mundfuld.
Der var i hine Aars Studenterverden en Rø
relse, der havde en sundere og mere hjemlig Rod
end den ofte tomme Efterabelse af tydske Filo-
sofers Terminologi, og som derfor ogsaa havde et
ganske anderledes blivende Værd.
Det var Tran
gen til en nærmere aandelig Forbindelse mellem de
tre Broderriger. Den skandinaviske Tanke, der fød
tes ude paa den kolde Is, da i Vinteren 1837—38
Studenter fra Kjøbenhavn og Lund tilfældigvis
mødte hverandre ude ved Trekroner, opfostredes i
varme unge Hjerter og gik snart en sund og fro
dig Udvikling imøde.
I 1838 og 1839 besøgte
Lunderserne og Kjøbenhavnerne gjensidig hinanden,