210 / 233
202
at medens man nutildags kan skrive hele Værker
om hver enkelt af disse Gjenstandes livlige Opsving
i Kjøbenhavn, saa kan det Hele gjøres af med nogle
faa Linier, naar Talen er om Perioden for en Men
neskealder siden.
»Det ligger ikke i denne Bogs Plan at give
nogen detailleret Udsigt over Handelens Tilstand i
1839«, d. e. med andre Ord: Forfatteren, der ellers
ved god Besked om alt Muligt, har Intet at sige
herom, og der er vel heller ikke saa meget at sige
derom.
Der hvilede en Dødens Stilhed over Kjø
benhavns og hele Landets Handel dengang. Uden
at være Statsøkonom ved jeg dog fra salig Riises
Geografi, at man deler Handel i aktiv og passiv
o: handlende og lidende Handel, og det var nok
den sidste Slags, der blomstrede herhjemme for 30
—40 Aar siden. Den tidligere saa storartede asia
tiske Handel, der havde gjort Kjøbenhavn til en
Stapelplads for slige Omsætninger, og hvorom vi
endnu mindes ved Navnene: Asiatisk Kompagni,
Blaa Pakhus o. s. v., var ved de skjæbnesvangre
Forhold i Aarhundredets Begyndelse tagen ud af
Hænderne paa os, og det tog lang Tid, inden vi
igjen ret kunde besinde os og gribe Sagen an paa
en anden Maade: nemlig ved at gjøre vore egne
Produkter til en uudtømmelig Udførselsgjenstand
og Rigdomskilde for Landet. Vi førte et Par Lad
ninger Rug og Byg ud til Norge og solgte vore
magre Stude til Marskboerne i Slesvig, medens vi