LivetIKjøbenhavn

lære os, hvor det er at soge og finde. Og dog er

det saa velgjorende for ø je t og alle Sandser, naar

man seer det, man i en nær Fremtid skal ernære

sig af, renlig og pyntelig opstillet og behandlet; det

var som fik man endnu bedre Appetit til sine Maal-

tider. I den Retning stiller unægtelig vor Tid store

Fordringer til Forhandlerne af Livsfornødenheder.

For en Menneskealder siden var Alt ogsaa i denne

Henseende tarveligt og simpelt. Man kjendte Intet

til »Kolonialhandlere«, og endnu mindre til »Ma

terialister«, der saa nydelig kunne lave Stjerner af

Puddersukker i dettes forskjellige Kvaliteter og saa

tillokkende udstille Kejserfigen og Kongeblom

mer, Æsker rned Sardiner og Glas med Asparges-

spidser og de underligste Flasker med Gud ved

hvad; nej, man nøjedes med slette og rette Urte

kræmmere, der solgte Sukker og Bønner og The og

Kryderier; de havde ikke meget at stille ud i Vin

duerne og nøjedes derfor med at betegne deres

forskj ellige Artikler ved malede Skilter, hvorpaa man

kunde finde de mest naturtro Afbildninger af Suk

kertoppe, Citroner, Kanelstænger, Rom-Ankere, o. s. v.

Endnu tarveligere vare dog Udsalgene for de mere

nærende Fødemidler, der kjøbtes hos Spækhøkerne.

Disse boede i dybe Kjældere, fulde af en varm ani

malsk Dunst, udgaaende fra det ophobede Forraad

af Flæsk, røgede Skinker, Gjæs, Smør og Æg i

Forbindelse med nogle uhyre Bundter af rigtig gam

meldags Svovlstikker, næsten et Kvarter lange og