9 / 233
E n Menneskealder — hvilken uoverskuelig lang
Tid synes det ikke for Mange! og dog, du unge
sextenaarige Pige med de bølgende Lokker ned ad
Nakken, der svinger dig saa let i Dandsens Hvirv
ler og føler dig saa ung som den »nyfødte Sol, der
i -Østen gløder«, du har allerede gjennemlevet en
halv Menneskealder uden at tænke derpaa, og kan
snart som en moden Jomfru skue tilbage paa en
hel. Thi se, en hel Menneskealder er jo dog, naar
Alt kommer til Alt, kun omtrent 33 Aar, eller
ganske nøjagtig: 33 Aar 4 Maaneder og 8 Timer,
og det er da ingen Evighed. Vi Mænd, som nu ere
i vor kraftigste Manddomsalder, vare jo blomstrende
Ynglinge for en Menneskealder siden, og hin endnu
saa frisk udseende Moder, der sidder i Stilhed og
glæder sig over sine opvoxende Døttre, kan uden at
rødme tænke sig ligesaa langt tilbage i Tiden.
Men naar nu en Menneskealder er saa kort en
Tid, der saa snart gjennemløbes, hvad er det da
Umagen værdt at fremmane Billeder fra en saa nær