LivetIKjøbenhavn

videre igjennem Vimmelskaftet med dets Sidegader,

ad Østergade eller Lille Kongensgade med deres

Omgivelser lige til Gothersgade og Holmens Kanal,

over Kongens Nytorv ud ad Store Kongensgade,

Bredgade eller Amaliegade, føle vi os ganske som

hjemme; det er med en enkelt Undtagelse de gode,

gamle, os saa vel bekj endte Huse, hvis Nederdele

vel ere en hel Del omkalfatrede til Butiker og Ud

salg, men hvis Overdele ere de ægte gamle i den

saa yndede tarvelige Chiffouniere-Stil uden Udsmyk

ning eller Forziring paa lidt Maling nær.

Med

Undtagelse af Universitets-Firkanten med dens nye

Museum og Bibliotheksbygning, er det eneste egent

lig Nye, der moder ø je t i den gamle By, Kvarteret

mellem Knippelsbro og Nyhavn, men det er rigtig

nok ogsaa tilgavns forandret. Her soge vi forgjæ-

ves efter den gamle Bankbygning mellem Borsen

og Kancellibygningen, og den bagved samme lig

gende forfaldne Slotholms-Vagt og sumpige Bors

grav; her lede vi forgjæves efter vor gamle Yen,

den rigtige Knippelsbro, der som alle andre uartige

Born blev os saa kjær netop ved de mange Bryde

rier den voldte os, naar vi pludselig standsedes i vor

Fart ved dens opladte Klapper, indtil en kjedsom-

melig lang Skonnert lykkelig og vel var halet igjen

nem, ikke at tale om den Ængstelse, hvoraf vi lede,

naar vi vare nodte til at passere den tilvogns, at

den skulde synke sammen under os.

Her ere vi

helt vildfarende, naar vi istedetfor Kanalen, der gik

op til Theatret og paa hvis anden Side et langt