17 / 233
9
lig smalle Fortov var kommen lykkelig igjennem
Porten med dens vældige sømbeslagne Fløjdøre,
fandt man sig indesluttet af et Par lave Mure for
synede med Skydeskaar og to Gitterdøre ind til Kir
sebærgangen, der var tilgængelig for Enhver, der
vilde løse Tegn dertil, hvilket Ingen gjerne vilde
uden dem, der havde en Flok Børn at sole der.
I Snirkelgang førtes man nu ad Vindelbroer over
den ydre og indre Grav, begge omgivne af de træ -
bevoxede Voldskrænter og dannende tilsammen et
meget smukt Terrain. Det eneste ikke Fæstnings-
agtige, man mødte paa denne Strækning, var det
lange lave Hus, hvorfra Accisebetjentene lurede
paa deres tilfods, tilhest eller tilvogns forbipasserende
Bytte, og udenfor hvilket de stakkels Fragtmænd
maatte baade ved Ud- og Indgaaende aflæsse og
atter paalæsse deres taarnhøje Læs, sammensatte af
de forskjelligste baade levende og døde Ingredien
ser. Skraas overfor laa et allerkjæreste Bomhus med
en god forsvarlig Landevejsbom, hvor Enhver, der
paa en Søndag eller Helligdag eller paa en Hver-
dagsaften vovede sig ud tilvogns, maatte erlægge en
ret anselig Tribut! Hvilket prægtigt Greb man dog
havde dengang paa at spærre Folk inde!
Naar man endelig vel havde passeret alle disse
paa en ganske kort Strækning anbragte levende og
døde Forskandsninger, udvidede Terrainet sig plud
selig; Ærestøtten knejsede frit og stolt mellem de
to dengang saa frodige Alleer, hvis totale -Ødelæg-