LivetIKjøbenhavn

huse, da man hvert Øieblik kunde faa Ordre til at

bryde dem ned, naar en indtrængende Fjende stod

for Døren. De faa Huse, der havde sat sig ud over

dette Skræmmebillede, var »Løven,« »Bjørnsdal«,

Skydebanen, Bager Pipers Sted og Hjørnet af Værne

damsvejen med de grønne Træer udenfor, og maa-

ske et Par flere. Der er endnu saa meget levnet

paa Vesterbro i sin gamle Skikkelse, baade af de

lave Huse og den ikke altid vellugtende Rosenaa og

det af Jordvej og Stenbro sammensatte Fortov paa

højre Side, men meget er jo rigtignok forsvundet

for evig: ikke alene Prices Morskabstheater med sit

uforlignelige Personale, men ogsaa den for Vester

bro tidligere saa ejendommelige Slagter-Trafik. Næ

sten gjennem alle de smaa lave Porte kunde man

faa et Indblik i et Slagteris mindre behagelige

Mysterier; Rendestenene vare ofte farvede røde af

Blod og udbredte ligesom de i Gaarden opdyngede

Uhumskheder en slem Stank, der dog var for Intet

at regne mod den, som det priviligerede Gasværk og

andre Værker nutildags forpeste Broen med. Kjøre-

banen befærdedes idelig af de smaa Slagtervogne

med de udsøgte Travere, og Fortovene vare ofte be

lemrede med bloddryppende opløbne Drenge — en

Rædsel for os fredelige Smaafyre, naar vi kom hjem

fra Skole om Aftenen.

Naar imidlertid Vesterbro selv uagtet sin paa

faldende Udvikling dog ikke er mere forandret, end

at man nok endnu kan gjenkjende store Partier af