LivetIKjøbenhavn

dens gamle Skikkelse, saa er dette ikke Tilfældet

med dens Omgivelser, navnlig dem paa dens syd

lige Side. Alle Gaderne her ligefra Viktoriagade til

•Øhlenschlægersgade ere som voxede op af Jorden i

de sidste 30 Aar; hvor vi Ældre i vor Ungdom

fandt vidtstrakte Haver og Marker med en enkelt

lille Hestemølle eller anden Bygning, har nu rejst

sig en hel ny By med Tusinder af Indvaanere, og

vi søge forgjæves de Steder, hvor vi nøde mangen

landlig Glæde fjernt fra Byens Larm.

Naar man i hine Tider havde passeret den sol

beskinnede Vesterbro og var kommen til dens Ende

ved Værnedamsvejen, var man ikke i Tvivl om, hvil

ken Vei man fremdeles skulde vælge.

Roeskilde

Landevej, der begyndte her, havde intet Tiltræk

kende ved sig, med mindre man havde et Ærinde

ud i det enlig beliggende Værtshus: Sorte-Hest, el

ler i det ijernere Valby, og at besøge »Gamle Keh-

let« paa Rosenlund paa Værnedamsvejen var jo ikke

hver Mands Sag. Vandrerne valgte derfor uden no

gen Betænkning den skyggefulde Alle, til hvilken

Indgangen var gjennem »Jernporten«.

Ja, denne

nutildags imaginære Jernport, der hundrede Gange

om Dagen nævnes af Sporvognspassagerer som Maa-

let for deres Befordring, denne forunderlige Skygge

skikkelse uden nogen tilsvarende Virkelighed, den

var virkelig til dengang i al sin Styrke og Herlig

hed. Det var den ydre Indkjørselsport til det kon

gelige Residensslot Frederiksberg; og Alleen, der