dig, at han maatte gaae tilbage - Dronningen maatte over Hals
og Hoved bæres ned a f sin Kammerherre Bliicher og hans Bro
der hos Arveprindsen - og alle de Kongl. Herskaber kiørte derpaa
hen paa Giethuset til General Huth, hvor de paa Kronprindsen
nær, som den meeste T iid var ved Ildebranden, forblev til om
Aftenen. Imidlertiid fik Holmens Folk tiligemed Søe Officiererne
Ordre at bierge hvad der var mueligt - ieg havde den Lykke
at bierge Hendes Kongelige Høyhed Kronprindsesse Marias
Tøy, hvilket ieg alt lod nedbære til Holmens Chef og endnu
samme Aften K l. 8 selv leverede hende Nøglen til, samt i de
naadigste Udtrykke blev betakket saavel a f hende som a f Hs.
Kongelige Høyhed Kronprindsen, der endog tog min Haand og
trykkede den i sin. - Han viiste ellers her som sædvanlig sin
Siæls Styrke, sagde til mig: il faut dire ici comme Dumourier
ecrivit å M irand a : Courage mon ami. - Lovise Auguste spurgte
mig, om ieg troede Ilden var paasadt, hvortil ieg svarte hende:
Deres Kongelige Høyhed, allesteder uden i Danmark.
Falkeneer Mesteren, Kamerherre Bosc de L a Calmette kom
paa samme T iid kiørende Chapeau bas paa Slotspladsen, steeg
ud og sagde til en Hoben a f Flaadens Tømmermænd der stod:
M in Gud, skulde det dog ikke være mueligt at redde det præg
tige Slot - een a f dem svarede: naar alle vare saadanne Narre
som Du og kom her med saadan Tingest under Armen, brændte
min Salighed heele Kiøbenhavn a f - han steeg ind i Vognen
igien og kiørte bort.
Capt. Ahrenfeldt i vores Etat gik hen at bierge Kongens Sølv
Service. Sølv Poppen torde ikke, sagde han, uden Ordre —
Ahrenfeldt forestilte ham, at Flammen vilde snart fortære det -
Sølv Poppen udbad sig da hans Navn, og skrev det i sin Betut
telse op paa Døren - Ahrenfeldt biergede med sine Matroser
SEKS Ø J E N V I DN E R
[ 4 4 ]




