35 / 158
I N D L E D N I N G
setter Kongeslægten sig til Taffels. Dette neppe begyndt, førend
Anskrig høres - Sørgescenen begynder... Enhver blev selv Ild
og løb for at spørge” , men sluttede sin malende Skildring a f
Branden med sin Variation a f den øjensynlig allerede lands
kendte A ltanbed rift: „den kiekke Matros kan baade udtænke og
iværksætte... Med Løve-Mod og Kiempe-Kræfter, med sit Toug
enten i Munden eller omkring L iv e t... klavrer han op, naaer
Altanen, hvorfra de Ulykkelige raabte, o g ... stiger ned med sit
frelste Bytte, tvende a f Statens Mænd” . I Datidens smaa Aviser
fik Slotsbranden under „Nyheder” en Snes Linier, men sporedes
i de følgende Uger i Listerne over „Bortkomne Sager” , i T ilbu
dene om ledige Lejligheder og i Avertissementerne om nysud-
komne Klagesange og Smaaskrifter i Anledning a f Branden.
Den betydelige Pengesum, der indsamledes, blev imidlertid
mest anvendt til et Formaal, der var nok saa nærliggende og
nyttigt som et nyt Slot: Flaadens Forbedring og Udrustning.
Derpaa fulgte den anden store Bybrand 1795, Handelskrisen
1799 og tilsidst de fire skæbnetunge Aar 1801,1807,1813 og 1814.
Da Rasmus Nyerup i 1800 udgav sin Beskrivelse a f København,
kunde han derfor skrive: „K jøbenhavn prunker ikke længer med
sit stolte Christiansborg, hvis uhyre Om fang og indvendige
Kostbarhed satte enhver Tilskuer i Forundring. Den Bygning,
hvis klippefaste Grundvolde og solide Steen masser syntes at
trodse Tidens fortærende Tand, er ikke mere. Den gik op i Røg
i færre T imer end den havde kostet Aar at bygge. Der staae de
nu, de revnede, a f Ildens ubændige K raft søndersprængte og
siden a f Vejrligets Paavirkning mere og mere hensmuldrende
nøgne Mure, og vente den belejlige T id og Stund, da de igjen
kan vorde istandsatte, og tjene, om ikke som før til Kongeborg,
saa dog til anden Stadens og Statens T a r v ” . Andetsteds skildrer
[ 3 9 ]