34 / 158
SEKS Ø J E N V I DN E R
Slotsbranden paavirkede naturligvis i lang T id Stemningen
baade i Hovedstaden og paa Landet. Overalt var den første
Følelse imidlertid Glæde over hele Kongefamiliens Redning.
Foreløbig spredtes dens Medlemmer over hele Byen, lejede sig
ind paa forskellige Steder eller købte adelige Boliger, der var til
Salg. Saaledes kom alle de fire Amalienborg-Palæer fra nu a f
i kongelig Besiddelse, istandsattes og ombyggedes, medens Hars-
dorff endnu inden Aarets Udgang tilbyggede den skønne K o
lonnade. Ulykken fornyede og forhøjede den loyale Hengiven
hed og fremkaldte omgaaende Ønsket om at skaffe et nyt Slot.
Allerede Fredagen den 28. Februar indeholdt „K iøbenhavns
Adresse-Contoirs Efterretninger” en Borgers Opfordring til dels
ved Brandkassens M idler og dels ved frivillige Gaver at erstatte
en Del a f Tabet. Kongen underskrev samme Dag en Bekendt
gørelse til Aviserne og udtalte heri, at ved denne ulykkelige Ilde
brand „have V i havt et nyt Beviis paa den ubrødelige Troskab
og Hengivenhed for Os og Vort Huus, der besjæler og udmerker
Vo rt trofaste Folk” . Han bevidnede derfor samtlige Undersaat-
ter „ a f alle Stænder og Klasser uden Undtagelse” sin T a k for
den „særdeles Nidkierhed, Velvillighed og H ielp” , som de ved
denne „uheldige T ildragelse” havde udvist. Samtidig kom en
Forordning om en Andagts- og Bededag til Tak for Guds Bi
stand „i at afværge det større Uhæld og ubodelige Tab , som
havde truet Fædrelandet” , hvis - det var vel Meningen med
Ordene - Branden ikke havde begrænset sig til Slotsholmen,
men bredt sig over Byen ligesom i 1728. Mellem de mange sal-
velsesfulde Ta ler over den opgivne Tekst mindede en Roskilde-
præst ikke blot om, at „det mageløse Christiansborg, bygget i 7
Aar, forsvandt paa 7 T imer under den 7de Christian” og „a t
under den behageligste Dag og under den roligste stille Glæde
[ 3 8 ]