29 / 158
I N D L E D N I N G
som dennes Romaner gjorde ogsaa i Tyskland, fik han Lyst til
selv at forsøge noget lignende og udgav i 1827 først Novellekred
sen „D ie Familien Walseth und Leith” . Den første Novelle var
bygget op over M inder fra Fødelandet Norge og fra Køben
havn og hed „D er Schlossbrand” . Den begynder en Aften i
„D et norske Selskab” , fortsætter med Billeder fra Telemarken
og slutter med en meget dramatisk og indgaaende Skildring a f
Slotsbranden. En a f Hovedpersonerne trænger ind i Slottet for
at finde sin Moster, der imidlertid allerede er flygtet, og redder
da en ung norsk Pige, der er paa Besøg og anes at blive hans
Hustru. Sammen ser de hendes Ledsager - en stout norsk Bonde
- i en farlig Situation optræde som Redningsmand for en anden
Hovedperson, der har brækket sit Ben og viser sig at være Pigens
Fader:
„R aabet om Hjælp kom fra Balconen over Portalen. Her
saae.man, næsten midt i Flammerne, der sloge sammen fra alle
Sider, to Mænd, a f hvilke den ene med Møie syntes at holde sig
opreist ved at stytte sig mod Rækverket paa Balconen. Den store
Hob nedenunder stirrede paa det skrækkelige S yn ; begge Mæn-
dcne syntes uden Redning fortabte, og ethvert Øieblik ventede
man, enten at see dem fortæres a f Flammerne eller i Fortviv
lelse at styrte sig ned fra den høie Balcon. Ingen Stige var lang
nok, intet Redningsmiddel muligt. Pigen stirrede med stive
Blikke, med fasttryllede Træk, dødbleg og ligesom forstenet ufra
vendt op mod Balconen. Den hele Menneskemasse var lammet
a f Rædsel - ingen Lyd lod sig høre.
„Plads der!” raabte en Stemme, og man saae en lav under
sætsig Mand i en grov blaa Overtrøie med rød K rave med M agt
at arbeide sig igjennem Mængden. Et langt stærkt Toug, til
hvis Ende var befæstet en Jernhage, bar han omkring Armen.
[ 3 3 ]