udadtil i samme Stilhed. I Aviserne stod foreløbig kun de nye
Udnævnelser. Men faa Dage efter, da Kronprinsen ganske alene
spadserede ud til Frederiksberg Slot, vidste hele Byen naturlig
vis Besked.
Ogsaa denne Regeringsforandring i Forbindelse med K ron
prinsens baade faste og jævne Optræden bidrog sit til at ændre
Opfattelsen a f Hoffet og dets Utilgængelighed for andre end de
højeste Rangklasser. Et pudsigt Glimt heraf findes saaledes i de
Optegnelser, som Johan Philip Rosenstand-Goiske foretog, me
dens han var ansat i det vestindisk-guineiske Rente- og To ld
kammer, og hvori han til Glæde for Venner og Bekendte, især
paa de dansk-vestindiske Øer, fortalte om Begivenheder og
Forhold hjemme, som Rygterne, men ikke just Aviserne,
beskæftigede sig med. En Notits fra Februar 1785 fortæller her
om et „Bal parée paa Ridder-Salen, hvor de nærværende ei
alleene havde Dands, men og bleve bevertede med Spiisning
og det som var meget glædeligere, at Kongen og Kron-Prind-
sen dandsede med andre end Hoffet. I sig selv skal kuns de 9
Classer komme derind og andre Folk, som melder sig hos Ober-
Hoff-Marechalen, men det har længe været en V ane at stiæle
sig derind, og dertil bruges andres Biletter og Navne. Saadant
vil mueligt for Fremtiden blive noget farligt, da Kronprindsen
ei alleene har spurgt adskillige om deres Navn og Betieninger,
men da endog en Hørkræmmer-Svend blev anviist en Plads
uden for Ridder-Salen, da han stoed færdig at begynde sin
Dands i samme. Han maatte barhoved gaae ud a f Slottet, hvor
ingen Vogn ventede paa ham. O g skal han a f Desperation have
revet sin Domino udi mange Stycker.”
Unægtelig - Slottet var ophørt med at være et Symbol paa
Enevældens Utilnærmelighed.
SEKS Ø J E N V I D N E R
[
2 8
]




