20 / 158
SEKS Ø J E N V I DN E R
skændigt mishandlede Mand. Nu lod Rygterne ham pludselig
være frelst fra truende Anslag mod hans L iv og M agt og dermed
fra den Hofklike, som alle kendte og hadede. Nye V iva t-R aab
lød derfor op mod Altanen, da den 22-aarige Konge, ledsaget a f
sin Stedmoder, den 42-aarige Juliane Marie, der endnu var i
Morgendragt, og sin 19-aarige Halvbroder, Arveprins Frederik,
traadte ud og vinkede med et Tørklæde. Ingen vidste endnu,
hvor høj dramatisk Januarnatten havde været: Den brogede
Vrimmel a f Masker, der danser i Hofteatret under de tindrende
Lysekroner eller sværmer i Logernes Dunkelhed, den lille Skare
a f sammensvorne, der lister gennem Slottets mørke Gange i det
svage Skær fra et Par Vokslys og trænger ind i Kongens, Stats
ministerens og Dronningens Sovegemakker, og den hastige
Vognkørsel lige før Daggry til Kastellet og til Kronborg. Man
stirrede kun op mod Slottet, som uvilkaarlig var blevet Sam
lingspunktet :
Gaaer hen til Kongens Slot,
hvor Mængde, Unge, Gamle
sig i en Hastforsamle
og ønsker Kongen Got,
men Landets Fiender Spot.
Der spores idel Fryd,
der høres Glædes Lyd.
Der bliver overalt
merkværdigt Nyt fortalt:
merkværdigt Nyt, at Kongen giør,
hvad høyst retfærdigt kaldes bør:
Frigiør sig selv og os,
hans Navn til ævig Roes.
[
2 4
]