16 / 158
SEKS Ø J E N V I DN E R
sindige Christian den Sjette, som naadigt blader i den tykke
Kvartbog, sandsynligvis enten indbundet i lysebrunt Læder
eller rødt Fløjl og siden sikkert brændt sammen med det konge
lige Haandbibliotek. Wadskiærs Værk var og er mellem Tidens
omfangsrigeste Offerskaale med Kongerøgelse, antændt med
en blændende og egentlig beundringsværdig Virtuositet, som
Vers for Vers formaaede at tilføre Flammerne ny Næring. I
deres Skær forsvinder alle de andre Kongepoeter som Morgen
stjerner ved Solopgang.
Det nye Slot kom trods sin korte Glanstid til at rumme baade
lyse og mørke M inder inden for sine Mure - flest a f de sidste.
I de seks A ar inden Christian den Sjettes Død var Hoflivet om
kring de to sygelige og sindstunge Majestæter stadig stille og
stift. De to Børn, Kronprins Frederik og den tre A ar yngre
Prinsesse Louise, maa i deres pure Ungdom have følt sig som
fangne Fugle bag et gyldent G itter og længtes efter det Øjeblik,
da de - lige livlige og letvingede - kunde flagre frit fra For
nøjelse til Fornøjelse. Efter Kronprinsens Giftermaal med den
søde, engelske Prinsesse Louise, der var ligesaa livsglad som
Gemalen, blev Charlottenborg derfor den muntre Modpol til
det kolde og kedelige Christiansborg, skønt en Lejlighedspoet
og „troe Patriot” i en Nytaars-Lykønskning lige efter Bryllup
pet netop havde gjort den nye Kronprinsesse opmærksom paa,
at Svigerfaderen her havde skabt en kostelig Ramme om Æ g
teskabet :
Her kand Du see et Slot i denne Residense,
det har Monarken bygt foruden Assistence,
med Guld og Marmor det paa kongelig Maneer
er ziiret inden til og uden, hvor man seer.
[ 2 0 ]