12 / 158
SEKS Ø J E N V I D N E R
stiansborgs Slots-Plads, forestillende i trende Scenes de konge
lige Residence-Slotte... med udførlige historiske Anmærknin
ger” og med en velformet Tilegnelse:
Verdens Under! Nordens Ære!
Purpur - værdigste Monarch !
Tør jeg til en Throne bære
dissefaa og ringe Ark,
hvortil Christjansborg, vor Store
Christians det Store Hiem,
været hat min Drive-Spore,
skiønt de silde kommerfrem.
Den sidste Linie hentydede til, at Bogen først forelaa trykt i
1741, altsaa Aaret efter Indvielsen.
Hensigten var paa Poesi og Prosa at give de danske Konge
slottes Historie og naturligvis slutte med en Kongehyldest i
Anledning a f det sidste og største Slot. Efter en iøvrigt bemær
kelsesværdig Fortale, der dels var en ganske velbegrundet
Fremstilling a f den poetiske Professions vanskelige V ilkaar og
dels en varm Forsvarstale for Poeternes K a ld og Betydning,
fulgte tre store og a f alle mulige Oplysninger ledsagede Digte
om de sjællandske og skaanske, fynske og jydske samt endelig
københavnske Slotte. Det sidste var baade det længste og det
vigtigste — over halvfjerde Hundrede Vers paa over halvfjerds
Sider. Efter en kort Om tale a f det gamle Slot gik det allerede
med det 25de Vers over til Hovedhensigten:
Men til en
C
h r is t ia n
(hvis Aand veed ey a f Skranker
)
var det, saa stoert det var, for meget skrænket ind.
[
1 6
]