10 / 158
mede Porcellænsovne, silkebeklædte Møbler, sølvindrammede
Spejle, sølvudhamrede Tronstole og „musikalske” Ure i Rosen -
træskasse, som kunde gaa et helt Aar. De tre største og skønne
ste Rum var Riddersalen med sine 44 Marmorsøjler, som dog
først blev færdig 1766, Kongens Galleri eller - senere - Aparte-
mentssalen, som først var et aldrig færdiggjort Malerigalleri og
derpaa forandredes til Festsal, og Højesteretssalen med Tronen,
hvor Kongen præsiderede. Smukkest og stilfuldest synes dog to
mindre Gemakker at have været: den saakaldte „Erem itage” ,
hvor - for at citere Elling - Stukkaturerne imellem de a f Spejl
glas glimtende Pilastre med deres forgyldte Hoveder kunde
blomstre og ranke sig i blændende Hvidhed, og „den forgyldte
Spisesal” , som Elling i Henhold til en Tegning paa Rosenborg
kalder for „det ældste, rigt udformede Interiør i dansk R o
koko, a f hvilket vi kan danne os en klar Forestilling” . Endelig,
men det omtales ikke i Beskrivelsen fra Brandaaret, var der i
Kirkeløngangen indrettet et lille Dronningekøkken, hvor Sophie
Magdalene kunde more sig med selv at lave Mad, andetsteds
to saakaldte „Maskinstole” eller Elevatorer mellem Hovedeta
gerne og - ligesom paa Jagtslottet i Dyrehaven - et Elevator
bord fra Køkkenet i Kælderen og op til det lille „Ercmitage-
Gemach” . Det var beregnet til 20 Kuverter og altsaa kun til
M iddage for en meget snæver Kreds.
A
l l e r e d e
under Opførelsen havde adskillige Digtere grebet
Gaasepennen. Emnet var jo baade saare velegnet til Udfoldelse
a f den svulmende og svulstige Barokstil og til Opnaaelse a f
kongelige Naadesbevisninger. Navn lig Tidens frodigste, siden
saa forkætrede og først i vor T id forsvarede Lejlighedsdigter
Christian Frederik Wadskiær gjorde sig her hele tre Gange
SEKS Ø J E N V I DN E R
[ 1 4 ]