9 / 158
I N D L E D N I N G
knejsede Kongeslottet op over en By, som endnu var fyldt
med Ruiner og Brandtomter efter den store Ildsvaade 1728.
K
o n g
C
h r ist ia n
d e n
S
j e t t e
havde 1733 egenhændigt, om end
med „mekanisk H jelp” nedlagt den mægtige Grundsten, men
maatte i syv A ar og med stigende Utaalmodighed vente paa,
at det nye Hus endelig blev nogenlunde færdigt og ialfald
beboeligt. Han fulgte nøje baade Forberedelserne og Fuldførel
sen, billigede eller misbilligede Planer og Tegninger og sørgede
stadig for at skaffe de højst fornødne Penge. Paastanden i den
latinske Indskrift over Taarnporten om, at Opførelsen var sket
„absque subditorum onere” , d .v.s. uden Byrde for Undersaat-
terne, maa dog forstaaes med Forbehold.
Det var Rokokoens Elegance i dens franske og fineste Form,
som kom til at præge de kongelige Gemakker og Paradesale.
Da næsten hele det kostbare Udstyr, som siden forøgedes, var
blevet til Aske, udkom kort efter to anonyme Smaabøger, som
skulde trøste den sørgende Befolkning med en nøjagtig Beskri
velse a f Rum efter Rum, som kun et Faatal havde opnaaet at
se. PIvorledes de var i 1740, ved vi fra et vældigt og velbevaret
Arkivmateriale, som en a f vore kyndigste Kunsthistorikere, Pro
fessor Christian Elling, for nogle A ar siden har udnyttet i en
A fhand ling om Slottets Interiører. Men allerede i 1794 kunde
man altsaa læse om de atlaskbetrukne eller tapetsmykkede
Vægge, udskaarne og luegyldne Paneler, blanktpolerede Par
ketgulve med Indlæg a f rødt og gult Oliventræ eller sort Iben
holt, tunge Gardiner a f guldfrynset Purpurfløjl, hvidlakerede
Døre med forgyldte Lister og funklende Krystallysekroner, om
Mængden a f allegoriske, bibelske, historiske, landskabelige eller
mytologiske Malerier, om blaa Marmorkaminer, pyramidefor[ 1 3 ]