8 / 158
SEKS Ø J E N V I DN E R
Christiansborg, medens Gemalinden samtidig opførte Hirsch-
holm. De to Slotte var delvis efter Kongens og helt ud efter
Dronningens Smag. Barok og Rokoko kom nu til at mødes paa
en Maade, som blev til et Kap itel for sig i dansk Kunsthistorie.
D
e t
første Christiansborg blev da i Størrelse og Skønhed vir
kelig Enevælden værdigt, hvad der er aabenbart den Dag i Dag,
idet Halvdelen a f det mægtige Slotsanlæg uskadt overlevede to
Brande og stadig bestaar i uforandret Skikkelse og fuld U d
strækning. Uden for de fire Fløje og den indelukkede Gaard
anlagdes nemlig den aabne Ridebane, omkranset a f Ridehuset
og Staldene med deres Buegange og afsluttet med to sirlige
Portpavilloner. Indkørslen skete over Marmorbroen og ind gen
nem den søjlesmykkede Hvælving under det høje Taarn midt
paa Vestfløjen, som dengang var Hovedfa^aden. Den, der nu
stiller sig ved Springvandet midt paa den store Plads og ser
sig om, fornemmer tydeligt den lukkede Verden, som Bropor
tens siden forsvundne Smedejernsgitter spærrede Adgangen til,
og dens storslaaede og harmoniske Samspil a f Flader og Linjer
og Rum , som samlede sig til en symbolsk Ramme om den op
højede og uindskrænkede Kongemagt. Ogsaa Facaden ud mod
Kanalen var afspærret. Uden for Jernkæderne gik den jævne
Mand forbi med Hatten i Haanden.
Selve Slottet rejste sig til begge Sider i seks Stokværk: Kæl-
derne, Damernes Etage, første Mezzanin, Kongens og K ron
prinsens Etager og anden Mezzanin. Murene var sandstens-
gule og kunde i Sollys faa en næsten gylden Tone. Taget var
kobberdækket og efterhaanden irgrønt. Fra begge Sidefløje løb
fire lavere, saakaldte Løngange over til Kancelliet og Kunst
kammeret, Slotskirken og Staldene. Massivt og monumentalt
[
1 2
]