25 / 158
I N D L E D N I N G
T
ir s d a g e n
den 14. September 1790 holdt Kronprins Frederik
og den blide og stille Kronprinsesse Marie Sophie Frederikke a f
Hessen-Kassel deres festlige Indtog i København efter Formæ
lingen om Sommeren paa Gottorp. Aftentaflet i Riddersalen,
hvor 104 Gæster spiste paa Guldtallerkener fra Rosenborg og
Kongefamilien opvartedes a f Kammerherrer, som tillige var
Geheimeraader, blev Slottets sidste store Fest. Onsdagen den
26. Februar 1794 brændte det første Christiansborg. Ilden ud
brød om Eftermiddagen og bredte sig saa hastigt, at alle fire
Fløje om Morgenen var en rygende Ruin. Det kom ganske uven
tet og var fuldkommen ubegribeligt, fordi Slottets mægtige
Murmasse havde faaet Samtiden til at tro, at baade Bygningen
og Enevælden var lige urokkelig og uforgængelig. Der havde
ganske vist været Faresignaler adskillige Gange. I 1774 var der
Ild etsteds i øverste Mezzanin, men den foranledigede kun, at
der blev fast Brandvagt, der dog imellem foretrak en Lur. I
1775 var der paany Ildløs om Eftermiddagen, og i 1777 havde
Kammerjunker Moltke en Nat læst ved Lys, men var faldet i
Søvn, saa Sengen og alt, hvad der var i Kammeret, brændte. Da
Døren var laaset og Broderen havde Nøglen, maatte han aabne
V induet og raabe paa Skildvagten. Men kun Bygningsdirek-
tionen vidste, at Slottet ikke havde Brandmure, at der oppe paa
Loftet, som var et eneste Rum under en Skov a f Støtte- og T a g
bjælker, laa store Op lag a f tørt Træ, at tre Trykværker til de
højeste Etager var planlagt, men igen opgivet, at der over hele
Slottet gik et System a f murede Kanaler og Kakkelovnsrør mel
lem Gibslofter og Gulve, og at de mange smaa Bæresprøjter ved
Vandkarrene ofte var i ubrugelig Stand. Men der var Ordre til
at spare ogsaa paa alle Sikkerhedsforanstaltninger. Ingen æn
sede derfor Vinternes hyppige Skorstensbrande og det forsømte
[
2 9
]