32 / 158
SEKS Ø J E N V I DN E R
Nøgne Piller, som med Styrtning true !
Siunkne Qyader! siig, hvad Trolddoms Haand
Formed dig til Skrækfor Skaldens Aand?
Stem, o Sanger, stem din Streng til Jammer !
Dette Gruus var Kongers stolte Hiem,
Disse siunkne Mure - vilde Flammer,
Rædselfulde Kræfter sprengte dem.
Her, hvor nu en Askehob du skuer,
Hvirvled' nys et Ocean a f Luer,
Rigets Under, Landets Fædres Huus
Øieblikke skabte om til Gruus.
Ødselheds og Stolthedsfaldne Minde !
Reist at trodsefierne Seklers Braad,
Gyldne Fløie ! kobbertakte Tinde !
Vidner om utrolig Overdaad!
Glimmerfulde Sale ! ak om Eder
Efterslægtens Blik forgieves leder,
Snart kun sneehvid Olding med sin Stav
Viser hine Herligheders Grav.
Der, hvor under Strengens glade Toner
Folk med Fyrste traad saa tidt i Dands,
Hvor et Firmament a f tændte Kroner
Skabte Midnat om til Middags Glands,
A
b il d g a a r d
!
hvor Nordens Heltedage
Kaldtes ved din Mesterhaand tilbage,
Der, hvor Guld og glimrende Krystal
Spredte Straaler om sig uden Tal.
[ 3 6 ]