33 / 158
I N D L E D N I N G
Der man skuer nu et rædsomt Øde,
Mørke Spor a ffordums Herlighed,
Halvforbrændte Billedstykker gløde
Under hvert den bange Vandrers Fied.
Hist endnu en eenlig Flamme bæver,
Her en revnet Muur for Vinden svæver,
Fælt i Nattens Taushed hule Skrald
Varsle skiøre Marmorblokkes Fald.
Under Branden forefaldt eller foregaves at være forefaldet en
Episode, som blev omtalt over hele Byen og kort efter foranle
digede en lige saa omtalt Retssag. Mandagen den 17. Marts
indeholdt Knud Lyne Rahbeks nye Ugeblad „Den danske T il
skuer” , der laa i alle K lubber og læstes i alle Borgerhjem, et
Brev, undertegnet a f Pseudonymet Simon Sandrue (d.v.s. P.
A. Heiberg). Indsenderen havde mellem Tilskuerne til Branden
bemærket to Personer, der talte et fremmed Tungemaal og
hvoraf især den ene „med et Øieglas i Haanden udmærkede sig
ved at viise en Diævels Glæde over Ilden” og ytrede, at „for
den Summa, som nu brænder, kunde Danmark have ført K rig
med Frankrig i tre A a r” . Desværre - tilføjede Brevskriveren -
kom denne „Skurk” hjem med hele Arme og Ben. Man gættede
straks paa den engelske Gesandt Mr. David Hayles, hvis O p
træden hidtil ikke just havde gjort ham folkeyndet og hvis Ær
grelse over ikke at faa det neutrale Danmark med i Koalition
mod Frankrig var velkendt. Hayles selv ærgrede sig ogsaa over
Brevet og indstævnede Rahbek for Hof- og Stadsretten, men
opnaaede kun en Ærgrelse til: Modpartens Frifindelse og Folke-
yndest allevegne. Det fik ham til en T id at afbryde den diplo
matiske Forbindelse med A . P. Bernstorff og derved ærgre ham.
[ 3 7 ]