60 / 158
blev fortræffeligen sørget for Alle Tings Sikkerhed. Efter Re-
ventlows og Schimmelmanns Ordre bleve ethvert Kontoirs
Sager pakkede i Sække og bragte ind i Archivet og alle Betjen-
terne, baade høye og lave vare hele Natten igjennem i fuldt
Arbeyde. I Tøyhuset blev, sagde man, Alt saaledes ordnet, at
man i Nøds Tilfælde strax kunde kaste det i Vandet.
Ved denne Ildebrand omkom paa Slottet mangfoldige Men
nesker, thi Røgen, som i en Hast opfyldte alle Gangene, gjorde
det umueligt for dem at finde ned. Den tvang Kronprindsens
Livtjener Weinschenk, for at redde sin egen Person, til at for
lade alt sit Gods som allerede var indpakket og sat ud paa Gan
gene. Den samme Røg vilde og have ombragt C. Colbiørnsen,
som formedelst den ikke kunde finde Trappen, hvis han ey
havde truffet Kammerjomfrue Harboe, som frelste ham tillige
med sig selv ned ad en Bagtrappe. De store Trapper vare saa
fulde med qvalte Mennesker, at Politimester Flint ligesom rul
lede ned ad dem over lutter døde Kroppe. Skuespiller Knudsen
fik Ord for at have frelst adskillige Menneskers Liv; thi da han
er opfødt paa Slottet, er han nøye bekjendt overalt. En Tøm
mermand med 30 Undergivne siges at være sjunken med Gul
vet, hvorpaa de vare, ned i den underværende Ild, og man sav
ner 11 Staldkarle tilligemed en Tjeners Kone og Børn, foruden
utallige andre, som man nok desværre herefter vil spørge. Søe-
Kapitain Eberlin, Kræmmer Hundevadt, Informator for Prinds
Friderik Rønne og endeel Matroser maatte for ey at blive inde-
brændt springe ned paa Altanen over Porten ud til Slotsplad
sen. Matroserne kom uskadte, Kaptainen ligesaa, men Rønne
forvreed sin Fod og Hundevadt brækkede sit ene Laar. Fra A l
tanen kom de ved Hjelp a f et Toug, som man kastede til dem,
ned paa Pladsen allesammen undtagen Hundevadt, som laae
SEKS Ø J E N V I DN E R
[
6 0
]