69 / 158
N I C O L A I CHR I S T I AN N O R U P
dig frem at naae Nedgangen; sidste Cavalleer ikke arriveret til
øverste Mezzanin, da de bag samme Trappe med en Sprøite
staaende 6 Mand anmodede mig at aabne et Vindue for ikke at
omkomme af Røgen, jeg ilede ud i Tagrenden, neppe i Minut
efter Herrernes Bortgang, indslog en Rude ligefor Sprøitemand-
skabet, af de udbrydende Flammer forbrændt i Ansigtet og om
kastet, saa disse over Hovedet, løb langs søndre Fløi, kom ind
paa Slottet gjennem Tagvinduet mod Holmens Bro, indvendig
fra oplukket af en Officer med en lille trekantet Hat og gule Ra
batter; lykkelig fandt Høiesterets Trætrappe, sagde til nævnte:
„Tak Gud for vort Sammentræf og Frelse” . Det omtalte Mand
skab ved Plankeflytning hørte man aldrig mere til. De ved
Sprøiten staaende 6 Mand fandtes opbrændte i Taarnmurens
Tykkelse at have feilet den nogle Skridt derfra værende Trappe.
Henimod 20 Mand a f Staldetaten savnedes senere. End
flere end de paa Loftet omkomne antages opbrændte blandt
de i Mezzaninetagen boende, der i Røgen ei kunde finde Ned
gangen.
At Confusionen har været betydelig, bekræftes, da hendes
Kongl. Høihed Prindsesse Sophie Frederikke lod søge efter hen
des i Kronprindsens Etage efterladte Diamanter ved Grusets
Bortkjørsel fra Kjælder-Gehvælvterne. Ligeledes fandtes i den
brandfrie Kjælder, Hjørnet mod Cancelliebygningen, endeel
smeltede Guldpenge.
Jeg ilede ned af Høiesterets Trætrappe og saae tvers over
Gaarden tæt ved Taarnet Taget i fuld Brand. I den lange Gang
nedenunder saae jeg Brandmajor Boyejunge. I yderste For
skrækkelse tilraabte jeg ham, om han ønskede Sprøiter fra Ne-
benbygningerne, da at medgive mig Mandskab! Han svarede
J a !J a ! og nævnede mit Navn. Hans Kongelige Høihed bøiede
[
6 9
]