KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 8.
Januar.
1917.
Et Tilbageblik.
Det er med inderlig
Tak til Herren,
at vi ser tilbage paa
Aaret, der svandt, en Tak, der først og sidst skal samle sig
om dette, at han forskaanede vort Land for at blive aktiv
Deltager i Krigen og derved gav os frie Arbejdskaar til at
arbejde for ham.
Aaret, der gik forud, var et Festaar, hvor Kræfterne var
koncentrerede om at faa saa meget som muligt af det paa
begyndte Arbejde fuldført forinden Festen. 1916 betegner
derimod et
Arhejdsaar,
hvor man paa mange Maader skulde
begynde paa bar Bund igen.
Vi fik
1 Sogneudskillelse, 1 Kirkeindvielse
og
1 Grund
stensnedlæggelse.
Vi fik en
St. Bededagskollekt
saa stor som
aldrig før, næsten 57,000 Kr. eller 10,000 Kr. mere end i det
foregaaende Aar.
Af helt nyt Arbejde, der blev startet, nævner vi
Menig
hedshøjskolen
og
Kirkefondets Bogudiaan.
Begge tager Sigte
paa videre at udføre et af Kirkesagens grundlæggende
Principper:
Lægfolket i Arbejde,
hvorfor det ogsaa kun var
naturligt, at vi søgte Samarbejde med L. Y. M., da Tanker
ne om Menighedshøjskolen begyndte at tage fastere Form —
den har været i vore Tanker i de sidste 6 Aar — , saa meget
mere, som der samtidig var rejst en lignende Bevægelse
indenfor L. Y. M. Vi er taknemmelige for, at ogsaa K. F.
U. M. og K. F. U. K. har sluttet sig til os om dette Arbejde.
En Del
Præsteskifter
har fundet Sted; vi takker de Præ
ster, der drog bort, for trofast Arbejde herinde. Ligeledes
mindes vi med hjertelig Tak vore
sagkyndige Medhjælpere:
Overretssagførerne
H. F.
og
A. Helweg-Larsen,
statsautorise
ret Revisor
A. Poulsen,
Tømrermester
Kornerup-Koch,
Arki
tekt
Jul. Smith,
Ingeniør
Zeuthen
og Komponist
Bangert.
I det forløbne Aar fandt der en
Folketælling
Sted i Ho
vedstaden; den kommer regelmæssigt hvert 5te Aar den 2den
Februar. Naturligt kommer den da ogsaa til at betegne et
Mærkepunkt i Kirkefondets Historie, hvor man faar Lyst til
at se sig tilbage for at se, om vi kan holde Trit med Udvik
lingen.




