96 / 364
73
m.), Glarmester Duvier, Entreprenør V. Hoppe (Kloak, Dræn
og Vejarbejde), Malermester Bendrodt, Fabrikant Laur.
Knudsen (elektrisk Lys), Orgelbygger Zachariasen, Aarhus,
d’Hrr. Albrechtsen og Madsen (Varmeværk), Snedkermester
Rudolf Rasmussen (Inventar), Broncestøber Rasmussen,
Stukkatørerne Berg og Flugge.
H. Wright.
Menighedsplejen i København.
A f cand. phil.
Ada
Y.
Kunning.
Nu staar Vinteren atter for Døren, den tredie, medens
Krigen har varet; og med en vis Ængstelse ser vi den alle
1 Møde.
Menighedsplejerne, der er knyttet til alle Byens Kirker,
har kun Grund til at være taknemlige for de Aar, der svandt.
I den sidste Menneskealder er Kirkesagens store Arbejde
skudt frem her i Byen, og den ene Kirke efter den anden
har rejst sig; men samtidig hermed har Sognearbejdet faaet
mere og mere faste Former. Omsorgen for de fattige er nu
en fast Virksomhed, Menighedsplejen, der udøves ved Hjælp
af faguddannede og frivillige Hjælpere.
Udgifterne til Menighedsplejen i de københavnske Sogne
er meget forskellige. I den mindste Menighedspleje bruges ca.
Kr. 1500 og i den største ca. Kr. 15,000 om Aaret. Ved det
københavnske Kirkefonds Kirker regner man, at hver Kirke
forrenter sig til Menighedsplejen med mindst 4 pCt. af den Ka
pital, der medgik til Kirkens Opførelse.
Som et Forbund af de stedlige Menighedsplejer staar In
stitutionen De Samvirkende Menighedsplejer, der har en dob
belt Opgave, dels at hjælpe de stedlige Menighedsplejer med
Pengetilskud, dels at søge at sætte saadanne Foretagender i
Gang, der overstiger den enkeltes Kræfter.
I samtlige københavnske Menighedsplejer er der nu ca. 80
faguddannede Hjælpere og ca. 800 frivillige. Hver stedlig
Menighedspleje har sin egen Bestyrelse, der varetager dens
Interesser. De Samvirkende Menighedsplejer har en Besty
relse paa 7 Medlemmer, der vælges ved et Repræsentantmøde
af Repræsentanter fra samtlige stedlige Menighedsplejer.
I de Aar, Krigen har varet, er der fra Statens og Kom
munens Side gjort et stort Arbejde for at hjælpe de fattige;
men ogsaa Menigheden har maattet træde til og yde mere
Hjælp end i de foregaaende Aar.
I Aar stiller Forholdene sig ogsaa lidt anderledes end de
2 foregaaende Krigens Aar. Der er kommet flere nye Love,
navnlig Dyrtidsloven, i Følge hvilken visse Klasser af Be
folkningen kan faa Hjælp, og her gælder det om, at Hjæl