KøbenhavnsKirkesag

sig, hvad den er, og hvad den vil i Forhold til det officielle

Kirkeliv. Efter Krigen maa vi være belavet paa ogsaa her

hjemme at staa overfor en Række Spørgsmaal, som Krigen

har stillet med uhyggelig Klarhed, og som vil melde sig

med elementær Kraft, overfor hvilke stereotype Besvarelser

ikke forslaar. Krigen har afsløret Kristendommens Afmagt

som selvstændig Aandsmagt i det internationale Liv og dens

Bundethed af Statslivet og det nationale Liv. Vi maa være be

lavede paa en aandelig Krisetilstand, der lægger et vældigt

Ansvar paa Menigheden og dens Ledere.

Denne Situation stiller med stor Vægt det Krav til os,

at vi skal se fremad og spejde efter Herrens Vej ikke blot

ved Bøn og teoretiske Overvejelser, men ogsaa ved Handling.

Til Menighedens Nyorientering hører et kirkepolitisk Arbejde

af positiv Art, der ikke maa blive staaende ved en Klamren

sig til det bestaaende, men som maa gaa positivt til Værks

og finde de positive Fremgangsveje. Men lige saa nødvendigt

er et energisk Arbejde for at fremelske den Menighedens

Selvstændiggørelse, som de 7 Punkter taler om.

Det kirkepolitiske Arbejde kommer med Nødvendighed

i Gang; Biskopper, Præster og Politikere tvinges til at tage

det op. Det andet Arbejde kommer ikke til at gaa af sig

selv. Der er vel endog den Fare, at Kræfterne beslaglægges

af Kirkepolitiken, og at Opmærksomheden afledes fra det

fuldt saa vigtige Arbejde for en organisk Opbygning af Frem

tidens Menighed.

Det, som vi i Kirkesagen har begyndt, og som vi maa

fortsætte med af alle Kræfter, er at bygge Fremtidens Kii-

ke, at samle de troende til Tjenesten og at opdrage dem til

Ansvaret. Vi har jo i Virkeligheden lagt Giunden til ki em

tidens frie og selvstændige Kirke. Vi maa indrømme, at vi

ikke er kommen ret langt med Byggearbejdet, og at der end

nu er megen Uklarhed med Hensyn til Planerne og megen

Mangel paa Arbejdskraft, særlig paa Mænd; ofte kan vi frygte

for, at Rutinen skal sætte de opnaaede Resultater i Fare.

Her behøves en ny Indsats for at forhindre Stagnation.

Hvorfra skal denne komme?

Jeg tror, at Lægmandsbevægelsen lier har en stor Mis

sion, og jeg ser ikke rettere, end at Præsterne maa fremme

og befordre Lægmandsbevægelsen af alle Kræfter. Og nøje

knyttet til denne staar Menighedshøjskolen.

Gennem Kursus og Foredrag tager denne netop Sigte paa

at vække Menighedernes Ansvarsfølelse overfor alt det, som

de kommende Tider kan føre ind over vort Menighedsliv.

Lægfolkets Dygtiggørelse til Arbejde;, Lægfolkets Myndig-

gørelse til kommende Kampe er det Program, hvorunder Me

nighed shøj skolen blev startet.