KøbenhavnsKirkesag

Kirkefondsmenighedernes Ansvar.

Af Overbibliotekar

H. O. Lange.

Kirkesagens aandelige Program de »syv Punkter til Over

vejelse for Kirkens Venner«*) betød overordentlig meget for

den lille Kreds, der bar denne Sag i dens Begyndelse. Det

var et Udtryk for deres Anelser, deres Drømme, deres Idealer;

det var det Indhold, som de drømte om at fylde de nyskable

Former med; det var deres Kompas og deres Ledetraad.

Saalænge Sagens Omfang endnu var begrænset, saalænge

de nye Præster saa at sige voksede op sammen med Sagen,

var der en vis Sikkerhed for, at Sammenhængen mellem Lo-

kalmenighederne og Centralledelsen ikke blev afbrudt, og for,

at de aandelige Principer levede og virkede i Menighedernes

Liv. Men efterhaanden som Kirkesagen har overtaget Omsor

gen for omtrent Halvdelen af det kirkelige Liv i København

og er bleven en stor Administration af utallige store og smaa

Enkeltheder, og efterhaanden som Præster, der ikke er nøje

iortrolige med de aandelige Idéer, der havde baaret Kirke

sagen frem, i større og større Tal er komne ind ved Kirke

fondets Kirker, saa er Menighedernes Kontakt med de Idéer,

der dog altid har været det inspirerende for Kirkesagen som

en aandelig Bevægelse, bleven svagere og i visse Tilfælde saa

godt som afbrudt.

Der har udviklet sig en vis kirkelig Rutine, der truer med

at blive stereotyp, en Rutine, der visselig ikke skaaner Præ

sterne, men som paa flere Maader er ufrugtbar for Ud

viklingen af det Liv, som »de syv Punkter« ser hen til.

Hvis man nu vil genoptage de syv Punkter og forsøge

at arbejde videre med de Grundtanker, som de er Udtryk

for, saa vil man let blive opmærksom paa nogle iøjnesprin

gende Forhold.

Det er lykkedes i ret omfattende Grad at realisere den

Lokalisering af Arbejdet, som Punkt 3 sigter til; men da

man ikke har bygget op paa de lokale Menigheders Fælles

liv, som Punkt 6 omtaler, saa staar de lokale Menigheder

baade aandeligt og økonomisk ret isolerede, hvilket betyder

en væsentlig Svaghed overfor større Fællesopgaver.

Menighedsforbundet af 1898 er ufyldestgørende; det vilde

kunne supplere Kirkefondets Forretningsudvalg ved at virke

for de store Grundprinciper, som dette har maattet lade lig

ge, det kunde have gjort en højst nødvendig opdragende og

klaiende Gerning overfor Lokalmenighederne; men det har

det ladet ligge og væsentlig indskrænket sig til at arrangere

Fællesmøder med overvejende opbyggeligt Program.

Det er Punkter 4 og 5 om Lægfolkets Myndiggørelse, som

der nok er talt en hel Del om, men som der er sat for lidt

Handling ind paa.

*) De syv Punkter findes trykt andetsteds i Bladet.