KøbenhavnsKirkesag

Otilia, f. Stegmann. Den hører saaledes ikke ind i Kredsen

af Kirkefondets egne Kirker. Naar vi alligevel mindes denne

Begivenhed her, har det sin gode Grund ikke blot deri, at

vi betragter »Kirkesagen« som en Enhed og takker Gud for

alle de Kirker, der i Tidens Løb er rejst for at løse den

store Opgave, men ogsaa fordi Kirkearbejdet i Valby straks

fra Begyndelsen er blevet ledet ad de Baner, som Kirkesagens

Forkæmpere bar anvist, og Erfaringerne derude har haft de

res Betydning i Sagens Udvikling.

Som den, der blev Jesuskirkens Præst fra Begyndelsen og

har faaet Lov at staa i Gerningen der i 24 Aar, vil jeg gerne

med Tak til Gud pege paa enkelte af disse Kirkesags-Erfarin-

Jesus Kirkens Alter.

ger, som Valby-Arbejdet har været med at danne og be

kræfte.

Da Jesuskirken blev indviet, talte Hvidovre Sogn mellem

4 og 5000 Mennesker, havde altsaa just den Størrelse, som

efter Kirkesagens Krav skulde kunne overkommes af een

Præst. Og det har netop været min Erfaring fra de Aar,

før Valby begyndte at vokse stærkt (efter Indlemmelsen), at

et Sogn af den Størrelse kan overkommes af en virksom

Præst, der ikke arbejder langsomt. Men hvad menes der med

saaledes at overkomme et Sogn? Selvfølgelig ikke, at Præ

sten kommer i personligt Forhold til alle Sognebeboere,

men

at der gøres et saa vidt forsvarligt Kirkearbejde, at

Præsten bliver en kendt Mand overalt, og at han kan være

nær alle Vegne, hvor der er særlig Brug for ham. Men da