KøbenhavnsKirkesag

114

hvad man i svag Tro havde turdet haabe. Kirke efter Kirke rej

ste sig og blev højtideligt indviet, og Kirkerne selv betegnede

ved deres Tilstedeværelse Kraften og Fremgangen i Arbejdet.

Kirkefondet har nu 21 Kirker med mange Menighedslokaler.

Men ogsaa udenfor Kirkefondet arbejdedes der. Frederiksberg fik

sin egen Kirkesag i nøje Tilslutning til Kirkefondet og for en stor

Del under dettes Initiativ. Privatmænd og private Kredse har

bygget. Siden 1891 er der kommet over 40 nye Kirker i vor

store By. De staar der nu, og de søges ogsaa. Hvorledes vilde

den kirkelige Betjening have set ud, om dette Arbejde ikke var

taget op? Men vi fik endnu mere. Belært om, hvor dyrt det er

at købe Grunde, der hvor Kvarteret aFerede er bebygget, har man

nu sikret sig Byggegrunde der, hvor man kan vente, at der skal

bygges, men inden Bebyggelsen er begyndt. Vi har hertil er

hvervet 10— 12 Byggegrunde, som vi kan byde de kommende

Beboere, saa de Troende derfra kan danne et Distrikt.

Kirkefondets Opgave var dog ikke blot at skaffe de fornødne

Kirkebygninger. Kirkefondets væsentlige Opgave var af aande

lig Art, den at støtte ethvert aandeligt Arbejde, som fremmer Kir-'

kens Liv.

Først var der Ansættelsen af Præster. Det gjaldt om at faa

Præster, som forstod de nye Tanker. Ogsaa her arbejdedes un

der megen Bøn, og Bønnerne blev hørt.

Dernæst skulde der sørges for Kirkernes Drift, og endelig

maatte det store Arbejde øves, at vække Forstaaelse og Samar

bejde i vort Folk ved Skrift og Tale, ved Pjecer og Møder i Ho

vedstaden og ud over hele Landet.

I de nye Sogne opstod nu et nyt Kirkeliv, som i Modsætning

til det tidligere kan kendetegnes ved

Lægfolkets

store Andel deri.

Medens tidligere Menigheden i alt ’ror høj Grad havde nøjedes

med at være Kirkegængere paa Helligdagene, saa dannede den nu

Menighedssamfund, som i Samarbejde med Præsterne bar Me

nighedens Liv og følte sig medansvarlig for Guds Riges Udbre

delse. Nu viste Fordelen ved de smaa Sogne sig. Kirken kunde

nu paa langt fyldigere Maade end før naa ud til alle Lag i Befolk

ningen. Den Mangel paa Agtelse for Kirken, som ret naturligt

havde bredt sig, fordi den med dens store Sogne var kommen til

at staa Befolkningen fjern, den veg nu og gav Plads for Agtelse

og Ærbødighed. Dette er et Moment ogsaa af stor social Betyd

ning. Præsterne og Lægfolket udrettede et stort Arbejde. Men

herom vil andre Virksomheder, som vore Gæser besøger i disse

Dage, bære Vidnesbyrd. Jeg skal derfor ikke dvæle derved, men

kun nævne nogle Virksomheder, som dels fremmedes, dels skab

tes fra ny: Menighedsplejerne og deres Diakonissegerning, Søn

dagsskolen, Ungdomsarbejdet, Københavns indre Mission, Blaa

Kors, Korshæren, Samfundsmøder og Bladmission og Arbejdet

for den ydre Mission.

Kirkefondets Opgaver stillede store økonomiske Krav. Købet