Previous Page  152 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 364 Next Page
Page Background

Københavns Kirkesag

og Uenigheden.

Reformationen og Kirkefondet.

Af de forskellige reformatoriske Principper, som kom

frem med Luther, var vel nok det om

Retfærdiggørelse ved

I loen

det, som straks vandt hurtigst Udbredelse. Det var vel

ogsaa det, som Menigmand trængte mest til at høre: Der er

Adgang til Gud for enhver, der angrer sine Synder og be­

kender dem for Jesus, og som tror (d. v. s. modtager) sine

Syndeis Forladelse uforskyldt, af hans Naade alene; der be­

høves ingen Mellemmænd her, hverken Præst eller Helgen.

Det Princip er gaaet os Danske saaledes ind i Kødet og

Blodet, at man ikke kan tænke sig andet, end

1

at saa længe

dei ei dansk Kristendom til, vil det ogsaa altid: komme til

at lyde fra Danmarks Prædikestole.

Ogsaa Det københavnske Kirkefond har knyttet sin

Eksistensberettigelse fast hertil; vi har altid ladet det være

en Hovedbetingelse ved

Valget af de Præster,

vi ønskede til

at forkynde Ordet i vore Kirker, at de skulde kende sig selv

som Syndere, frelste ved Jesu Naade alene; thi kun den, der

selv har oplevet Syndsforladelsens Naade, kan tale derom

til andre saaledes, at de tør tro, at den er sand og til at bygge

et helt Liv paa.

Det andet Princip, om

Skriften,

blev ogsaa i sit Hoved-

punkt gennemført i det første Slægtled, der levede sam­

men med Luther; men der gik flere Hundrede Aar, før

end det naaede frem til sin yderste Konsekvens: Bibelen

i hver Mands Eje.

Det britiske Bibelselskab

har her gjort et

betydeligt Arbejde for os Danske, senere afløst af

det dan­

ske Bibelselskab,

som nu har hestaaet i over Hundrede Aar.

Dette har arbejdet saa trofast, at man trygt kan sige, at Bi­

belen er den billigste Bog i vort Land, naar man ser hen

til dens Størrelse, endsige da til dens Indhold. Ogsaa paa

dette Punkt har Kirkefondet været med til at gøre en Ind­

sats; i Menighedssamfundene ved dets Kirker har

Bibelsam­

talemøderne

altid haft en fremragende Plads, og saa vidt jeg

ved, var en Kirkefondskirke en af de første, der indførte de

smaa

Bibelkredse,

som nu er saa almindelige i vor Floved-

stads Kirkeliv, og hvor man kommer sammen om Bibelen

1

Smaakredse paa

10— 20

Medlemmer, der ledes af en Læg-