153 / 364
1 2 2
mand eller Kvinde. Maalet maa være:
Bibelen i hver Mands
Eje!
saa han ikke blot har den paa Hylden, men i sit Hjerte
og til Hjælp for sit daglige Liv.
Ud af disse 2 Principper maatte naturnødvendigt følge et
tredje:
Det hellige, almindelige Præstedømme:
et troende
Menneske har ikke blot umiddelbar Adgang til Gud og til
at eje (i aandelig Forstand) sin Bibel, men han har ogsaa
Ret til at arbejde for sin Herre og derved hjælpe andre Men
nesker til Delagtighed i den Frelse, han selv har faaet. De
lutherske Fædre saa dette, saa Princippet til Bunds i alle
sine Konsekvenser, længere ud endnu, end vi hidtil har
naaet, men de manglede Mændene til at kunne gennemføre
det. I Aarhundreder eksisterede det lutherske Lægfolk kun
som Objekt for Præstens Arbejde, ingen tænkte paa, at og
saa de kunde og burde arbejde i Vingaarden, ingen kaldte
paa dem, ingen havde Brug for dem.
Det er forbeholdt de sidste Aartier at kalde Lægfolket i
Arbejde for Guds Rige.
Paa dette Punkt har Kirkefondet gjort en Hovedindsats.
Samtidig med, at Præsternes og Kirkernes Antal øgedes her
inde i betydelig Grad, saa denne Bevægelse dog saa nogen
lunde har kunnet gøre tidligere Tiders Forsømmelse god
igen og følge med i vor Hovedstads stærke Vækst, har dets
Ledere Gang paa Gang betonet
Menighedssamfundets
store
Betydning som Udgangspunkt for det frelsende Arbejde i det
nyoprettede Sogn. Ikke blot blev det paa det stærkeste be
tonet i Kirkefondets Program: De syv Punkter af 1890, men
ogsaa vore Kirkebygninger taler deres tydelige Sprog derom.
De første Smaakirker, vi fik, var uden Menighedslokaler,
ja uden Sakristi. Snart kom Sakristiet til som Samlingslo
kale for Menighedssamfundet; Sakristiet voksede i Størrelse
for hver en Kirke, vi fik, indtil man greb til den radikale
Ændring at bygge baade Kirke og Menighedslokale; ognu —
hvis vi ikke har Raad til straks at opføre begge Dele, sørger
vi for at faa Menighedslokalerne og faar det største af disse
indviet til Kirkebrug.
Nu drømmer ingen Præst i København om at kunne gøre
et forsvarligt Arbejde uden igennem og ved Menighedssam
fundet. Dette er det Centrum, hvorfra alt kirkeligt og kirke
filantropisk Arbejde udgaar. De læge Arbejdere i det køben
havnske Kirkeliv tælles nu i Tusinder; vi finder dem over
alt: i Søndagsskolerne, ved Ungdomsmøderne, i selve Menig
hedssamfundet, i Blaa Kors, ved Bladuddeling, i Menigheds
pleje og Sygepleje, som Ledere af Bibelkreds'e og af Studie
kredse for Hedningemission o. s. v., vi finder dem som pas
sive og som Ledere, aflastende Præsten for en Del af Arbej
det, saa han mere kan hellige sig sit egentlige Præstearhejde:
Ordets Forkyndelse og Sjælesorg.
Den nye Bevægelse, som blev rejst af L. Y. M., og som