253 / 364
214
vig
i Roskilde Rim fra 1814 tog denne Forjættelse op og i
en aandelig mørk og fattig Tid udtalte:
Denne <Sten, den klippehaarde,
et Guds Hus en Gang skal vorde I
da tænkte han sig vel heller næppe, paa hvilken ejendomme
lig og personlig Maade Opfyldelsen skulde komme, og det
netop i Tilknytning til hans eget Livsværk.
Der er nu gaaet 25 Aar siden hin Søndag, da Gehejme-
konferensraad Tietgen udtalte fra Kirkens Kor: »Om faa Aar
er det halvandet Aarhundrede, siden Grundstenen til denne
Kirkebygning blev nedlagt paa dette Sted mied Patriarken Ja
kobs profetiske Ord: Denne Sten skal blive et Guds Hus, og
om faa Øjeblikke vil Spaadommen opfyldes,« og dertil føjede
sin Tak og sin Røn.
25 Aar er jo ikke noget langt Aaremaal; men dog er i
Løbet af den Tid næsten alle de, der ved den Lejlighed stod
som de ledende, gaaede bort. Først Bygherren og hans Hu
stru, hvis kære, stadige Tanke det i en Aarrække havde været
at rejse dette Gudshus, og om hvem det med Rette er sagt,
at Marmorkirkens mægtige Kobber-Kuppel med det gyldne
Kors imod Sky er et Udtryk for, at denne Mands Livsgerning
havde været i Pagt med det ideelle i vort Fædrelands Ud
vikling.
Dernæst er de fleste af den Kreds af Mænd, der havde
staaet bi med Raad og Daad, og som havde set det som no
get af en Livsopgave at fuldende dette monumentale Guds
hus, gaaede bort, og Kirkens to første Sognepræster, J. H.
Monrad og P. M. Larsen, hvis alvorlige Gerning mindes
med Tak af mange, døde forholdsvis tidlig, ligesom der sav
nes mange i den Skare, der kom til at elske denne skønne
Kirke og tog en Gerning op i Menigheden. —-
I samtlige 25 Aar har Organist Birkedal-Barfod, Klok
ker Spangenberg, Graver Rasmussen og Kordame, Frk. Fe-
derhof-Møller været knyttede til Kirken; idet dette mindes
med Tak for trofast Arbejde, glædes vi, der har vor Ger
ning dér, over dem, der blev tilbage, og dem, der i Aarenes
Løb kom til som trofaste Venner af Kirken og den Gerning,
der udgaar derfra.
Frederiks Sogn var oprindelig lille, ca. 2000 Mennesker;
men 1904 udvidedes det med det tilgrænsende Stykke at
Borgergade, Adelgade m. m. Det er derfor en Fejl at tro, at
vort Sogn fortrinsvis er et rigt Sogn; det rummer mange smaa
Hjem og mange Mennesker, der ikke blot trænger til aande
lig Hjælp, men ogsaa til timelig Støtte.
Heri ligger en dragende Opgave for Menighedsplejen, der
virker gennem Sygepleje, Bladuddeling, Syforening, Møder
for gamle og unge, Børnegudstjeneste og pekuniær Hjælp.