KøbenhavnsKirkesag

209

Saa var det en skønne Dag, at jeg efter mange og lange

Overvejelsel samlede Kirkekomitéens Medlemmer og bad

dem hjælpe mig med at bede Kirkefondet om at give mig en

kiike af Tiæ sorii en foreløbig Hjælp — ikke en Phønix-

Barakke, ja, tilgiv mig, miine kære Præstebrødre ved Barak-

kirkerne, men jeg vilde saa gerne have en Kirke, der var

lidt

kønnere,

lidt

større og

lidt

højere og helst med et lidet

Taarn!

Og Kirkefondet sagde Ja! Mærkelig glat, skønt der ingen

Penge er i Kassen derinde i Badstuestræde. Men Kirkekomi

téen havde lovet mig, at jeg inaatte tilbyde vore indsamlede

Penge som et Laan til Kirkefondet, og saa vilde vi for Re

sten samle den Sum sammen, som Inventaret vilde komme

til at koste, og naturligvis skulde det altsammen anskaffes

i en saadan Form og Skikkelse, at det kunde bruges i den

kommende Stenkirke og i Menighedshuset.

Og saa begyndte vi da at samle ind til det nye Formaal!

Pra Dør til Dør i alle Sognets 13 Gader gik mine trofaste

Hjælpere og fik i Løbet af en tre Ugers Tid over 2300 Kr.,

et Udsalg, der blev banket op ved et Par Maaneders ihærdigt

Arbejde, men uden videre Reklame, gav 2000 Kr. alene til

Kirken, og paa Alteret i Getsemanekirken lagde Absalons

Menighed en Søndag Formiddag 700 Kr. Enkelte Venner i

Menigheden gav store Beløb. En af Menighedssamfundets

Kvinder gav 1000 Kr. En Haandværksmester bekoster en

syvarmet Lysestage til 500 Kr. Og en anden af Menighedens

Mænd har hos en udensognsboende tigget

Kirkeklokke!

Ja, jeg kunde blive ved at fortælle om smukke og kostbare

Gaver til Alterbord, Døbefont og Orgel. Men jeg skal blot

sige, at der siden 1ste Januar er indgaaet over 15,000 Kr.

til Absalons Kirkesag! Og endnu har vi ikke saa faa »Samle-

kort å 50 Kr.« ude hos vore Venner baade i og udenfor Sog

net. Og disse sidste Kort kommer nok ogsaa hjem allesam -

men med deres paalydende Beløb i klingende Mønt.

Og saa venter vi iøvrigt blot —- ja, paa lidt flere Penge

endnu, men mest paa, at der skal blive Arbejdsfred i Bygge

lagene; saa skal vor Kirke, om Gud vil, staa der inden ret

længe.

Jeg tror, den bliver saa køn med sit røde Tegltag, at

selveste Bisp Absalon ikke vilde skamme sig ved den, om

han saa den. Og hvad mere er, Menigheden glæder sig, fordi

vi er saa trygge i, at dette er nu Guds Vej med os herude i

Absalons Sogn. Saa kommer den høje, dobbelttaarnede Sten

kirke nok engang — i Guds Time.

Anton Teiler,

Sognepræst for Absalons Sogn.