247 / 364
2 0 8
Kirkens Fuldførelse; indtil nu er der indsamlet og tegnel
ca. 50,000 Kr.
Og Gentofte Kirke har nu faaet sin anden Præst, der har
faaet Vangede tildelt som sit særlige Distrikt.
En midlertidig; Absalonskirke.
Den Sommer, da jeg tik Løftet om de første Penge til Ab-
salonskirken, drejede mine Tanker sig egentlig nærmest om,
at vi til at begynde med skulde bygge en Krypt for saa at faa
den indviet til Kirke — foreløbig. Jeg følte, at der maatte
snarest skaffes et kirkeligt Samlingssted i det nye Sogn.
Imidlertid — da Kirken med sit skønne Dobbelttaarn stod
dér paa Papiret, var der ingen Krypt, men en liden Korsfløj,
bestemt til Menighedslokaler. Og al denne Herlighed kostede
blot 275,000 Kroner. Unægtelig* et baade attraaværdigt, stort
og skønt Maal.
Men rundt om den tomme Kirkegrund boede Mennesker
i Tusindtal. For dem skulde jeg være Præst, Evangelist og
Sjælesørger. Arbejdet kaldte, og det tog mig og gav mig Hæn
derne fulde.
Men »Kirken«? Ja, vist arbejdede vi, Kirkekomitéen og
jeg, og der gik Penge ind; i Løbet af et Aar ca. 21,000 Kr.
Men der var Brug for over 10 Gange saa meget til.
Kunde da »Menighedshuset« ikke bygges og indrettes til
Kirke? Dér vilde blive Plads til ca. 150 Mennesker. Jeg holdt
paa, at det var for lidt Plads at give et voksende Arbejde.
Et andet Tankeeksperiment gjorde vi, og Arkitekterne
tegnede det op for os: den halve Kirke og Menighedshuset.
Smukt var det ikke at se til, men det gav en 3 å 400 Sidde
pladser. Med de nuværende Priser paa Byggematerialier vilde
det hele beløbe sig til mindst 150,000 Kr., altsaa lige saa me
get som en
hel
Kirke kostede i gamle Dage — og saa var
vor dog kun halv.
Imens var vi stadig til Huse i Gethsemanekirken. De har
altid været gode ved os dér, men vi er dem jo alligevel til
Ulejlighed. Og nye Fremstød i vort Arbejde er der simpelt
hen ikke Plads for.
150,000 Kr. for en halv K irk e !
Jeg sad fast i mit
Sogn og kunde ikke rejse ud og forklare Kirkesagens gamle
Venner vor Nød, for saa havde I dog vist hjulpet os for længe
siden. Men »hvem skal pløje Markerne, og hvem skal Græs
set slaa«, naar Sognets eneste Præst er borte paa Indsamlings
rejser? Nej, jeg' maatte først tænke paa Sjælene, og hvem vil
vel dadle mig for det?