121 / 230
114
— Zincks Koncerter paa Blaagaard —
og Hæder ved at ofre deres skjønne Talent til dets Forlystelse
eller Nytte, „lige meget om Navnet var S c h a ll eller T i e m r o t h ,
eller L a u s k a eller Z in c k , eller W e d e l eller R a u c h eller F u h r -
m a n n , lige meget om det var S a a b y e eller Q u is t eller Ib s e n ,
lige meget om det var D a h l én eller H o Is t eller S n h m , lige meget
om det var den første Solospiller eller den sidste Ripienist“ *).
15.
D e t m u s i k ø v e n d e S e ls k a b stiftedes den 27. Maj
1796 af Syngemester H. O. G. Z in c k og holdt sine Møder paa B la a
g a a r d , hvor Zinck var Musiklærer ved Seminariet. Det hørte til
de Foretagender af den enthusiastiske Forkæmper for Musikens
Popularisering, i hvilke Tanken var fortræffelig men Udførelsen
upraktisk. Hvor kunde man tænke sig det muligt midt i den musi
cerende Klubtid at holde Liv i et Selskab som dette, der ene skulde
bæres af Interesse for Kunsten, og tilmed paa et saa afsides lig
gende Sted som Blaagaard.
Der findes et Brev af 11. Febr. 1797 til Stifterens Søn Ludvig
Zinck, hvori den 22aarige W e y s e paa en humoristisk Maade om
taler Selskabet og dets Trængsler.
W eyse var flyttet og havde taget sit „store“ Værelse i Besiddelse,,
men kunde ikke holde det ud for Kulde, hvorfor han til Maj agtede
at flytte ind i en anden Lejlighed,, ligeledes i Gothersgade2), hvor
Schwarz for Tiden boede, og hvor han bl. a. glædede sig til at
kunne holde Koncert, saa tidt han lystede. „Siden jeg er bleven
nøjere bekjendt med Schall, har jeg ofte været Tilhører ved hans
Kvartetter, og dette har givet mig saa megen Smag for den Ting, at
jeg stærkt har i Sinde at have Kvartetselskab hos mig en Gang
om Ugen, saa snart jeg er flyttet ind i mit nye Logis. Ogsaa
Blaagaards-Koncerten eller, for at udtrykke mig adæquat, „det
musikøvende Selskabs Koncert“ kan holdes hos mig, naar Medlem
merne en Gang paa Grund af daarligt Vejr eller af andre Aar-
sager ikke have Lyst til at gaa den lange Vej til Blaagaard.
Det ser overhovedet nu temmelig vindigt ud med Koncerten-
Vi vare i Begyndelsen af Vinteren saa nydelig komplette, havde
af Blæseinstrumenter 3 Fløjter, i Obo, 2 Fagotter og endog
4 Valdhorn — se, da kom det fortvivlede musikalske Akademi og
gjorde ligesom i Historien, Profeten Nathan fortæller Kong David:
]) Iris og Hebe 1796 I. p. 184. Navnene paa de assisterende Kunstnere ere
samvittighedsfuldt klassificerede; først nævnes Violinisterne, derpaa Klaver
spillerne, saa Blæserne og endelig Sangerne og Sangerinderne.
2) Nr. 196 i Stuen, lige overfor Bosenborg Have.
\