![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0118.jpg)
— M. E. Grose —
111
hvilket den inspektionshavende Koncertinspektør derpaa havde at
besørge opslaaet paa fire Steder i Koncertsalen senest Søndag
Eftermiddag Kl. 4. Koncerten skulde vare fra 5—7 og bestaa af
to Afdelinger samt efter Omstændighederne begynde og ende med
en Symfoni. Mellem Afdelingerne pauseredes 10 å 15 Minutter.
Alt var i dette udførlige Lovarbejde bestemt paa det nøjagtigste.
Der var flere Paragrafer, som værnede mod altfor megen Flot
hed overfor Musikerne, men næppe til Koncertvæsenets Fordel.
Saaledes f. Ex.; at der ikke kunde ventes Betaling for Kompositionen
af ny Musik, at fremmede Virtuoser skulde spille gratis, hvis de
ønskede at optræde i Selskabet, og at de, der spillede Solo, selv
maatte sørge for Akkompagnementet og medbringe den Musik, som
de agtede at udføre. Den samme Sparsommelighedsaand dikterede
Bestemmelser som følgende: at da Selskabet havde en Del god Musik,
hvortil allerede Kantater vare forfærdigede, skulde „de allerede havende
Kantater“ saa vidt muligt benyttes ved de to aarlige Fester i
Anledning af Kongens og Selskabets Fødselsdage. Der maatte aar-
lig anskaffes nogle Symfonier, men forøvrigt gjordes der Begning
paa, at Medlemmerne vilde udlaane en eller anden god Symfoni
til Selskabets fælles Fornøjelse. Heldigvis vare ikke alle musikalske
Klubber saa smaalige.
I Sæsonen 1792— 1793 ses det, at Organisten ved Frederiks
tyske Kirke paa Ivristianshavn, M ic h a e l E h r e g o t t G r o s e , en
dygtig Klaver- og Orgelspiller af den Bachske Skole og en flittig
Komponist, havde en Del at gjøre med det forenede musikalske
Selskabs Koncerter.
Grose havde faa Aar i Forvejen nedsat sig i Kjøbenhavn og
navnlig henledet Opmærksomheden paa sig ved et Par Koncerter i
velgjørende Øjemed, som han i 1789 og 1790 foranstaltede i Nikolai
Kirke. Ved den første af disse Lejligheder optraadte han som
Orgelvirtuos, ved den anden opførte han med Assistance af Kapellet
og Theatrets Sangere R o l l e s „Abels Død“, der senere blev gjen-
taget i det forenede musikalske Selskab. For dette komponerede
han i den ovennævnte Sæson nogle Kantater af Haste og Chr.
Hertz, ligesom han ved Sæsonens Slutning i Selskabets Lokale i
Konf'erensraad A n k e r s G a ar d gav en Koncert, formodentlig et Slags
Beneficekoncert, med et ret originalt Program bestaaende næsten
udelukkende af egne Kompositioner, hvoriblandt en Klavecinkoncert,
en Musik for blæsende Instrumenter forestillende Torden og Lynild