115 / 230
108
— Enighedsselskabet —
vecl Koncerten indsamles frivillige Gaver til Anvendelse i veldædigt
og patriotisk Ø jemed1).
I 1784 toge Selskabets Koncerter et ikke ringe Opsving, idet
den bekjendte Skuespiller og Sanger J o a c h im D a n i e l P r e i s l e r
blev Musikdirektør, og S c h a l l , som det hedder, „uanmodet under
støttede Selskabets Forlystelser fra denne Side“, hvilket atter førte
til, at Schall den følgende Sæson blev engageret som Koncert
mester med 50 Rdl. i Gage. Til Musikvæsenets virksomste Støtter
hørte desuden W e in w ic h og Lægen H v id , som bl. a. har for
fattet Texten „Forsonerens Minde“ til en Musik af S c h m i 11 b a u e r ,
der blev opført som Passionsmusik i Fasten 1786.
Kort efter
forefaldt følgende morsomme Episode. Til Stiftelsesfesten i April
havde man forberedt Opførelsen af en ny Kantate
af H a r t -
in a n n til Ord af Weinwich.
Henved 200 Mennesker vare for
samlede.
Man ventede og ventede.
Skuespillerne *Gj e l s tr u p
og I p s e n , der havde Solopartier i Kantaten, kom ikke, og der
blev ingen Musik. Det viste sig, at de i Spænding efter at se Ud
faldet af et Væddeløb mellem to Løbere havde fjærnet sig for langt
fra Byen til at kunne naa tilbage i rette Tid. Gjelstrup blev
straffet med Exklusion, Ipsen traadte frivillig ud af Selskabet.
Hartmanns Kantate maatte saa ligge til næste Aarsfest.
Trods Preislers og Hvids energiske og opofrende Bestræbelser,
hvorfor de hædredes med offentlig Taksigelse, kunde Koncerterne
dog ikke naa frem i første Række. I Vinteren 1787—88 var Mad.
P r e i s l e r f. Devegge engageret til at synge. De lønnede Musikeres
Honorarer beløb sig dette Aar til 302 Rdl., hvilket var mere end
Selskabet kunde bære, saa at Koncerterne bleve opgivne for den
følgende Sæson. 1789 flyttede Selskabet til H j ø r n e t a f V i n g a a r d s-
s t r æ d e og R e v e r e n t s g a d e , og Koncerterne bleve atter optagne.
Overslaget over Udgifterne beløb sig da i alt til 761 Rdl., og d et maa
antages, at de ugentlige Koncerter, efter at være afsluttede d. 24.
April 1790, ikke senere bleve fortsatte.
5.
D e t v e n s k a b e l i g e S e ls k a b havde lige fra sin første
Begyndelse d. 3. Jan. 1783 en ugentlig Koncert. Antallet af de
musikalske Medlemmer var her ikke bestemt ved Lovene, „da man
tror Selskabet alle Tider er tjent med at have af dem saa mange,
som ved Musik-Directeuren det blive forestillede“. Uagtet Koncer
terne i det venskabelige Selskab synes at have hørt til de bedre
0 N. H. Weinwich. Enigheds-Selskabets først.e Fremvæxt. 1. Hft. Kbh. 1800.