111 / 230
104
— Koncerternes Forfald —
Historie. Der fulgte en gold Tid ovenpåa en overdreven og unaturlig
Frodighed. Man blev omsider træt af den evige Musiceren, Publikum
ikke mindre end Kunstnerne. Det gik med disse som med Tordenskjolds
Soldater, det var allevegne de samme.
For de umusikalske Med
lemmer var Koncerten kun en Modesag, et temmelig kjedeligt For
spil til Ballet, som kom bagefter. De musikalske savnede Afvex-
ling og den Finhed og Afrundethed i Udførelsen, som kun en om
hyggelig Indstudering giver.
Resultatet blev Uopmærksomhed og
højrøstet Konversation blandt Tilhørerne, Jaskeri og Routinearbejde
fra de udførendes Side. En Brevskriver til Leipzigerbladet „Zeitung
fur die elegante W elt“ for 25. Juli 1805 regner ud, at Koncerternes
Antal den foregaaende Vinter havde beløbet sig til 300, og til at
udfylde disse havde man ikke mere end 6 til 8 Virtuoser.
De
større Værker, som udgjorde det staaende Repertoire, vare en halv
Snes fortærskede Kantater og Oratorier foruden nogle gamle Operaer,
som man kunde faa til Laans hos Theatret, fordi de ikke længer
bleve opførte der.
Der var hverken Tid til at gjøre Prøver paa
nye Musikværker eller Raad til at anskaffe saadanne.
Gik man
paa Klubkoncerterne for at høre noget nyt, vilde man føle sig
meget skuffet. Men man kom der ikke desto mindre.
„Jeg ved
sandelig ikke“, skriver Korrespondenten, „hvem jeg mest skal be
undre, Kunstnerne, der saaledes formaa at bevare Nyhedens
Illusion, eller Auditoriet, for hvem det gamle ikke bliver gammelt“.
Idet vi lade de musikalske Klubber passere Revue, medtage vi
nogle faa Musikselskaber, som ikke vare Klubber, hvorimod vi for
beholde de to Klubber, hvis Koncerter vare af fremragende Betyd
ning for Hovedstadens Musikliv, nemlig „Det harmoniske Selskab“
og „Det kgl. musikalske Akademi“, en udførligere Omtale i et føl
gende Kapitel.
1.
D e t f o r e n e d e S e l s k a b , almindelig kaldet D r e j e r s
K lu b , blev stiftet i November 1775 som et mere fortroligt Sam
lingssted for Medlemmerne af det danske Literaturselskab, men
voxede hurtig til en talrig besøgt K lub, der hvad Lokale angik
førte en temmelig urolig Tilværelse.