60 / 230
— Holberg om Koncertvæsenet —
53
Det bedste Bevis for, at Operaen ikke var nogen absolut Hin
dring for Koncertvæsenet, er, at der, saasnart den havde begyndt
at faa Karakteren af noget tilvant og hverdagsagtigt, opstod et nyt
Musikselskab, og at dette i Sammenligning med sine Forgængere
opnaaede en meget respektabel Alder.
Holbergs Frygt for, at et
Institut som det musikalske Societet, hvilket han stiller ved Siden
af den danske Skueplads, ikke vilde kunne bestaa uden Beskyttelse
mod fremmed Konkurrence, viste sig for saa vidt ugrundet. I en
anden Flenseende bedømte han derimod Forholdene rigtig. Han
siger nemlig: „Jeg meldte udi min forrige Skrivelse om tvende nyt
tige og tilligemed fornøjelige Stiftelser, nemlig det musikalske Gollegio
og de danske Skuespil, hvilke jeg ønskede at maatte blive vedlige
holdte. Saadant kan dog ikke ske uden ved tvende Midler, nemlig
ved Hjælp af Publico og ved Forbud paa fremmede Spektaklers
Indførsel. Jeg siger først ved Hjælp af Publico, saasom Erfarenhed
lærer, at deslige Societeter ikke længe kan staa ved Magt, med
mindre de have nogle aarlige visse Indkomster. Det er kun alene
udi de allerstørste Stæder, der vrimle af fremmede og rejsende
Personer, som Paris og London, hvor saadanne Stiftelser kan føde
sig selv og underholdes af Tilhørere og Tilskuere“ x). Societetets
Ulykke var netop, at de faste Indtægter, her Abonnementet, svig
tede, saa at der maatte leves paa det uvisse o: hvad der indkom
ved Salget af enkelte Billetter navnlig til Passionskoncerterne.
Ved Oprettelsen af et nyt Selskab kom det derfor især an paa
at finde en mere betryggende Ordning i økonomisk Henseende.
Stifterne af det musikalske Societet havde været naive nok til at
tro, at naar de Musicerende ofrede deres Tid og Talent „uden at
nyde eller tage det allermindste til deres partikulære Interesse“ , saa
kunde de nok forlange, at Tilhørerne betalte Omkostningerne, men
Udfaldet viste, at de havde overvurderet Publikums Interesse.
Det nye Selskab forfaldt til den modsatte Yderlighed og gik saa
vidt i sin Mistillid, at det trak sig tilbage fra Offentligheden i for
nem Afsluttethed og satte sig paa det Punkt helt at ville undvære
et betalende Publikum.
Det er navnlig Scheibe, hvem vi skylde Oplysningerne 0111 dette
Selskabs Stiftelse og første Virksomhed 2). Han levede endnu be-
b Epist. 180.
2) Se Fortalen til hans i 1754 udkomne „Abhandlung vom Ursprünge und Alter
der Musik“ p. LXIII. Fortalen er dateret 16. Aug. 1753.