![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0062.jpg)
— Aristokratiske Tendenser —
med to Symfonier eller Ouverturer eller Stykker, som kunde synges,
i to Afskrifter, eller ved i Stedet derfor at betale en Specie Dukat.
Dernæst skulde han lade sætte to Stole paa den Sal, hvor Musiken
holdtes, for dem, som han havde Frihed til at føre op eller lade
gaa ind, naar dér holdtes Koncert. Det aarlige Bidrag var 6 Rdl.,
men enkelte Medlemmer kunde antages uden Betaling. Ved extra-
ordinære Musikopførelser beroede det paa enhver især, om han
vilde være med og yde sit Kontingent. Bekjendte Virtuoser kunde
indlades uden Seddel. Hver Paaske foretoges Valg af Sekretær,
Kasserer og Opsynsmand. „Forstanderen for Musiken“ , der uind
skrænket raadede over det musikalske, og skulde være en af de
Li ebhabere, som vare mest kyndige og færdige i Musiken, valg
tes ligeledes paa et Aar ad Gangen. Fremmede Musici eller Vir
tuoser kunde faa Tilladelse til at optræde i Selskabet „dog uden
dets Byrde“.
Efter nogle Aars Forløb talte Selskabet, der gik under Navn
af det store musikalske Selskab i Kjøbenhavn, nogle og tredive
Medlemmer 1).
Selskabet i Raadhusstræde havde ikke Societetets akademiske
Fysiognomi, men hørte til de Selskaber, der foruden den Nytte de
gjorde ved at arbejde for deres specielle Formaal, tillige spillede en
ikke uvigtig Rolle i social Henseende ved at bringe ellers skarpt
adskilte Samfundsklasser i Berøring med hinanden, og havde snarest
et aristokratisk Anstrøg, saaledes som det var at vente af et Sel
skab. hvortil Adgangen for Udenforstaaende ligesom ved Hoffets
Koncerter ene og alene skyldtes Koncertgivernes Generøsitet. Scheibe
glemmer ikke atter og atter at fremhæve dette. Efter de Nederlag
og Krænkelser, som Italienernes Yndest ved Hoffet og i de for
nemme Kredse havde beredt ham, var det ham sagtens en Lindring
at kunne fortælle Alverden, at Hs. Durchlautighed Prinsen af An-
halt-Kothen samt flere Riddere og andre store Herrer havde spillet
med i Orkestret ved Opførelsen af håns Indvielseskantate. Det var,
efter at Dronningen havde givet Exemplet, bleven fashionabelt
blandt Aristokratiet at dyrke Musiken. „Men hvor fornemme nogle
af Medlemmerne end ere“, tilføjer Scheibe, „lade de sig dog ikke
ved Sammenkomsterne mærke med deres høje Stand“ . Det var
iøvrigt betegnende for Selskabet, at der ved Lovene tillagdes de to
første Rangklasser Adgang til Koncerterne uden Billet.
9 Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften und Künste in den kön.
dän. Reichen und Ländern. HI. p. 296 (1757).