130 / 275
Mette Svart Kristiansen
øverste del af strandengen kunne der konstateres en stigning i
antallet af udefra kommende planter, samt fiskeben og knoglefrag
menter, der ligesom humle og pors må være tilført området som
affald fra bebyggelsen.
Da vi ikke kender størrelsen på den ældste matrikel, kan vi kun
vanskeligt belyse udnyttelsen af grundarealet. Kun matriklens syd
lige grænse blev fundet. Ca. 4 m nord for den nuværende matrikels
sydlige udstrækning blev der registreret et øst/vest-orienteret ris
gærde, der blev kulstof-14 dateret til 1270 e. Kr.2 I tidens løb blev
grænsen forskubbet yderligere mod syd.
Undersøgelsen kunne tyde på, at den ældste bebyggelse lå truk
ket lidt tilbage på matriklen i forhold til den senere bebyggelse, som
lå helt ud til matrikkelskellet. Den ældste bebyggelse blev fundet i
den nordlige halvdel af baghuset i form af gulvlag, bygningskon
struktioner og en brønd omgivet af et lille dige.
Den ældste bebyggelse
I en blot 1 m2 stor jordknold (felt 1) bevaret mellem understøb
ningsgrøfterne ved nordgavlen i det stående hus, var det muligt at
få en undersøgelsessøjle gennem de middelalderlige bebyggelses
lag. Lergulve, trækulslag og aftryk af formodentlig syldsten og fod
remme samt brændte og løsrevne bygningselementer afløste hinan
den i en op til 0,8 m tyk sekvens. Det var naturligvis ikke på det
grundlag muligt at hente mange oplysninger om selve husene, men
man fik en fornemmelse af en meget intensiv og kontinuerlig be
byggelse. Et lerlag, der var hårdtbrændt på undersiden og liggende
over et trækulslag, kunne således tolkes som et gulvlag lagt ud over
en endnu varm, udjævnet brandtomt. Den ældste bebyggelse kan
ikke være ældre end tidligst anden halvdel af 1100-tallet, idet der
var tegl i lagene. De få daterende genstande i gulvlagene gav ikke
grundlag for en nærmere faseinddeling af bebyggelsen.
I forbindelse med understøbning af det nordvestlige hjørne af det
stående hus blev der fundet rester af velbevaret bygningstømmer.
Det dannede det sydøstlige hjørne af en bygning og bestod af en
nord/syd-orienteret fodrem, som var sat sammen med yderligere
en fodrem, der fortsatte ind under en sidebygning til det stående
hus.31 fodremmen var en not, formodentlig til at fastholde støjler til
en lerklinet væg eller en trævæg med bul- eller stavplanker. På
124