Købstadens nybyggere
ges på tre sider af brønden. Mod øst og nord var der blot en afstand
mellem dige og brønd på 0,7 m. Diget mod syd lå med en afstand
på ca. 3 m. Det var 0,6 m bredt og 0,3 m højt bestående af sandede
lag, formodentlig strandtørv. Tørvene til diget må være skåret lo
kalt, og der blev da heller ikke fundet strandengsdannelser på den
nordlige del af undersøgelsesområdet.
I forbindelse med diget kunne iagttages flere pinde og stykker af
kløvet stammeved. Mens trækonstruktionen i diget øst og nord for
brønden havde et meget fragmentatisk præg, stod der et egentlig
risflettet gærde nedrammet i diget syd for brønden. Ved digets øst
lige del sås et par pinde som en forstærkning af digets inderside, en
enkelt pæl var nedrammet oven i diget. En kulstof-14 prøve af den
nedrammede pæl gav en datering på 1225 e. Kr., hvilket bekræfter
samtidigheden mellem brønd og dige.
Idet diget kunne følges tæt omkring brønden til tre sider, skal
man nok ikke forestille sig, at der var tale om en matrikelgrænse.
Diget skal snarere ses som en beskyttelse af brønden mod over
svømmelser. I så fald må det vise en vis nærhed til kysten. Gærdet
i diget har yderligere givet en ekstra beskyttelse mod husstandens
løstgående, mindre husdyr.
I slutningen af 1200-tallet eller i 1300-årene blev brønden sløjfet,
og den blev overlejret af affaldslag vekslende med tykke lerlag.
LI. Kirkestrædes forgængere
I felt 2 ud mod det nuværende LI. Kirkestræde blev der afdækket et
lille parti af gadens middelalderlige forgænger, som altså oprinde
ligt har ligget et par meter forskudt mod nord. Først med det ståen
de hus fik gaden sit nuværende forløb.
En kulstof-14 datering af en pæl, nedrammet i den underliggende
strandeng og afbrækket inden udlægning af vejen, daterer an
læggelsen af LI. Kirkestræde til yngre end 1220.5Formodentlig ske
te det samtidig med etableringen af bebyggelsen, som naturligvis
har krævet en reguleret adgangsvej. Topkote på ældste vejbelæg
ning var 1,00-1,20, 2 meter under nuværende niveau.
Den ældste fase har haft brolægning. Tilbage var blot et sandet lag
med en bulet overflade fra de optagne sten. Over vejen var aflejret
en 30-40 cm tyk sekvens af lag af forskellig karakter. Det nederste,
umiddelbart over vejen, kan have været naturligt dannet. Frø her
127